Over de seneste 15 år er straflængden for vold steget med omkring 40 pct. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor.
Lige nu læser andre
Det viser en årlig opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor, som ligeledes ser på antallet af voldsanmeldelser og -afgørelser.
Nye strafskærpelser er også på vej igennem retssystemet
Justitsminister Søren Pind hævede i foråret straffen for voldtægt og for pædofili og har sammen med DF, LA og K præsenteret den første af flere såkaldte respektpakker, der blandt andet skærper kursen over for vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste.
Færre anmeldelser for vold
Opgørelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor viser også, at der fra 2014 til 2015 blev anmeldt lidt flere voldsforbrydelser, men antallet af anmeldelser om vold er stadig 17 pct. lavere end for ti år siden.
Langt hovedparten af de anmeldte voldstilfælde, omkring 85 pct., angår såkaldt simpel vold, og det er her, der er sket en stigning fra 2014 til 2015. Omfanget af alvorligere vold (§ 245) er faldet og var i 2015 på det laveste niveau i de seneste ti år.
FAKTA:
Siden 2006 og frem til 2013 har der været en forholdsvis konstant faldende tendens i antallet af anmeldte voldsforbrydelser – fra 11.628 i 2006 til 9404 i 2013, mens der de seneste par år har været en svag vækst i antallet af anmeldelser. Faldet fra 2006 til 2013 er på 19 pct., mens væksten siden da er på 2 pct. Samlet set anmeldes der således i dag betydeligt færre tilfælde af vold end for 10 år siden.
Læs hele rapporten ”Udviklingen i antal anmeldelser og i straffenes art og længe for vold 2006-2015”.