Hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2016.
Lige nu læser andre
Hvis man tog 1.000 kr. op af skattekisten, så ville 531 kr. og 71 øre stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten.
Finanslov 2018
Vi har oprettet en tema-side, der samler alle relevante historier om Finanslov 2018. Find den her.
Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 213 kr. og 63 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 45 øre relativt beskeden sammenlignet med de 205 kr. og 19 øre, staten får ind i momsafgift.
Afgifterne Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville tilsammen 95 kr. og 84 øre således stamme fra disse tre afgifter. De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 20 kr. og 22 øre for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten. Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11 kr. 87 øre. Medielicens og arveafgift For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 58 kr. og 44 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 36 kr. og 30 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 29 kr. og 57 øre.Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 59 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 41 kr.
Læs også