En kedelig tendens har taget fart.
Lige nu læser andre
Når man besøger det lokale supermarked, sætter autopiloten i gang.
Først får man fat i en indkøbskurv, så går man en tur rundt i butikken, inden man ender ved kassen, hvor der bliver betalt.
Man får næppe noget personale på nakken, hvis man følger ovenstående rutine, men selv når man har betalt, kan man begå en fejl, som frustrerer supermarkeder over hele landet.
Går ud over driften
I dagligvarebutikker over hele landet forsvinder indkøbskurve på mystisk vis, og i SuperBrugsen i Nørre Alslev er problemet taget til nye højder.
Her bliver kurvene ikke bare brugt til at hjælpe varer ud i bilen, men ender i stedet hjemme hos kunden.
Læs også
På kun to måneder er hele 50 kurve forsvundet fra butikken, og det har fået personalet til at reagere.
Ifølge souschef Bjørn Olsen er det ikke unormalt, at kurvene forsvinder, men omfanget er nu så stort, at det går ud over driften.
Det skriver TV 2 ØST.
Råber op
For at få de manglende kurve tilbage, har butikkens brugsuddeler Michael Edlund Starzynski-Jensen slået et opslag op i en lokal Facebook-gruppe, hvor han skriver følgende:
“Jeg tillader mig at efterlyse vores kundekurve. Der er forsvundet 50 styk, og vi mangler dem.”
Læs også
Bjørn Olsen bekræfter yderligere, at problemet har stået på længe, og at det ikke er første gang, butikken må eftersøge sine kurve.
Selvom butikken tydeligt skilter med, at det betragtes som butikstyveri at tage en kurv med ud, ser det ikke ud til at afholde alle.
Bjørn Olsen vurderer dog, at der næppe er tale om organiseret tyveri, men nok mere uopmærksomhed eller misforståelser.
Koster både tid og penge
Det er ikke kun det praktiske, der generer butikkens medarbejdere.
De mange forsvundne kurve er nemlig ikke gratis at erstatte. Hver gang en større portion forsvinder, skal der bestilles nye, og i sidste ende bliver det dyrt.
Læs også
“Det er jo mest af alt et irritationsmoment, men det har jo også økonomiske konsekvenser, for vi er jo nødt til at bestille nye,” siger Bjørn Olsen, som endnu ikke har tal på, hvor meget det i sidste ende koster butikken.
På travle dage kan manglen være så stor, at nogle kunder må undvære en kurv helt, og det er ikke ligefrem optimalt, når man prøver at drive et supermarked.
Nu vil kun tiden vise, om opråbet har haft en positiv effekt.