Nordjysk regionsrådsmedlem er sluppet afsted med at få ulovlig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gennem fire år.
Lige nu læser andre
Region Nordjylland har politianmeldt et regionsrådsmedlem fra S for at snyde med tabt arbejdsfortjeneste gennem fire år. Det oplyser regionen ifølge Ritzau.
Det er politikeren Tina Juul Kjellberg, der er politianmeldt, og hun har erkendt bedrageriet, fremgår det. Regionsrådsformand Ulla Astman (S) er ifølge Ritzau chokeret over sagen.
– Som udgangspunkt har jeg tillid til mine medmennesker, og derfor er jeg selvfølgelig meget rystet over, at et regionsrådsmedlem tilsyneladende desværre har begået bedrageri for omkring 728.000 kroner.
Læs også sagen om tabt arbejdsfortjeneste
Læs også
DenOffentlige har tidligere afsløret, hvordan mindst 150 politikere fra regioner og kommuner i hele landet brugte reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at øge lønnen. Det førte til en lønreform for lokalpolitikere i sommeren 2014.