Restauranten må desværre dreje nøglen om.
Lige nu læser andre
Konkurser er desværre noget, der hænder forholdsvis ofte.
I nogle tilfælde er det økonomien, der ikke løber rundt, mens det i andre tilfælde er noget helt andet, der tvinger en lukning igennem.
Nu har det set dagens lys, at en populær restaurant siger stop, fordi et udefrakommende problem er blevet for omfattende.
Let beslutning
“Munken lukker permanent. Det er med stor beklagelse, at vi nu må meddele, at Munken lukker helt ned.”
Sådan starter restaurant Munken fra Holstebro et nyligt opslag på Facebook.
Læs også
De har gennem en længere periode døjet med skadedyr, og nu ser de ikke længere nogen andet udvej end at lukke:
“Efter tre omgange med skadedyr i bygningen, har vi truffet den svære beslutning om at stoppe virksomheden. Vi har kæmpet for at finde en holdbar løsning, men når vi ikke kan være 100 % sikre på, at problemet ikke vender tilbage, vil vi ikke være med,” skriver de og fortsætter:
“Hverken for vores gæsters, medarbejders eller vores egen skyld. Vi kan heller ikke sikre os igennem en forsikring længere, så dermed er beslutningen egentligt ikke så svær.”
Åbner ikke et andet sted
I opslaget skriver restauranten videre, at beslutningen gør utrolig ondt, selvom den ikke var svær at træffe til sidst:
“Munken har været et hjerteprojekt og der er lagt en kæmpe indsats fra et dedikeret team. Vi er stolte af alt det, vi har skabt sammen. Derfor gør det også ondt at skulle lukke ned.”
Læs også
Det oplyses efterfølgende, at de har overvejet at åbne et andet sted, men påpeger at der er brug for en pause:
“Der er rigtigt mange der har spurgt, om vi ikke bare kan åbne Munken et andet sted. Det har vi selvfølgelig overvejet meget kraftigt. Men vi trænger til en pause for nu. Vi er et sted i livet, hvor vi allerede driver en anden virksomhed og har to små børn derhjemme. Derfor må vi erkende, at det ikke er det rette tidspunkt lige nu,” skriver restauranten, inden de åbner op for, at de måske engang i fremtiden bringer Munken tilbage til live:
“Vi har et langt arbejdsliv foran os, og vi er bestemt ikke færdige med den her branche, så lad os se hvad fremtiden bringer. Men for nu, lukker vi døren til Munken.”
Du kan læse hele opslaget herunder.