På overfladen ser alt ud til at være i den skønneste orden, men ifølge medarbejdere er det hele ikke så rosenrødt hos den store detailkæde.
Lige nu læser andre
NORMAL har været en dansk succeshistorie.
Detailkæde, der brander sig selv på at sælge helt normale varer til unormale priser, har mere end 900 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal, Spanien og Italien.
Som om det ikke var nok, er der flere på vej, og de udvider konstant.
På overfladen lader alt til at køre på skinner, men ifølge NORMAL-medarbejdere er der en skyggeside af virksomheden.
Et smil kan resultere i advarsel
NORMALs hovedlager ligger i Hedensted, og derfra bliver der sendt varer ud i hele Europa.
Læs også
Spørger man både tidligere og nuværende medarbejdere, arbejder de i et arbejdsmiljø, som de færreste kan trives i.
Der er angiveligt tale om en frygtbaseret ledelsesstil, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at medarbejdere er bange for at være for snakkesalige og at smile, da sådanne ting kan udløse en advarsel eller i værste fald en fyreseddel.
Det skriver Fagbladet 3F.
“De lægger så meget pres på os, så alle på lageret er stressede hele tiden. Nogle gange føles det, som om jeg er i fængsel i stedet for på arbejde,” siger en anonym medarbejder.
Ifølge 3F Hedensted er der uddelt over 100 advarsler på NORMAL-lageret siden 2023, hvor dørene blev slået op for første gang.
Læs også
Siden da har fagforeningen haft at gøre med 15 sager fra arbejdspladsen, og der er blevet indgået forlig i dem alle udover én. Sagerne drejer sig oftest om det psykiske arbejdsmiljø, lyder meldingen.
NORMAL svarer igen
NORMAL er blevet forholdt kritikken, men svarer tilbage, at der er blevet kigget på de ting, som 3F har afsløret for offentligheden.
Derudover påpeger detailkæden, at de ikke kan genkende alt det, fagforeningen har præsenteret:
“Hos Normal tager vi alle henvendelser om arbejdsmiljø meget alvorligt, uanset om de kommer direkte fra vores medarbejdere eller gennem fagforeningen. Vi har kendskab til de sager, som bliver beskrevet, og vi ved, at de er blevet behandlet sagligt. Vi kan ikke genkende beskrivelsen af disse sager, som de præsenteres af Fagbladet 3F,” skriver Søren Sivebæk, der er kommunikationschef i Normal.