Det var der nok ikke mange, der havde regnet med.
Lige nu læser andre
Danmark henter i dag luften fra vest, og vinden bliver let til frisk.
Ved kysterne vil der stedvis være op til hård vind eller kuling, så det kommer til at lufte lidt.
I perioder kan der også forekomme kraftige vindstød – dog ikke så kraftige som i går, hvor der lokalt blev målt vindstød af stormstyrke.
Sådan skriver DMI.
Der kommer perioder med solskin til alle, men der vil også være indslag af drivende skyer og spredte byger. Temperaturerne kommer op mellem 15 og 18 grader.
Læs også
I aften aftager vinden og bygerne dør ud, bortset fra omkring Bornholm, men samtidigt trækker et skyområde op over landet fra sydvest og i de sene aftentimer, når et regnvejr frem til den sydvestlige del af Jylland.
23 graders varme
Torsdag starter vejret gråt med regn, men senere på dagen er der mulighed for lidt eller nogen sol.
Byger kan dog stadig dukke op hist og her. Temperaturen lander mellem 16 og 20 grader, og vinden kommer let til frisk fra sydvest.
Om aftenen og natten breder skyerne sig ind fra sydvest, og det kan flere steder give regn. Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, og vinden holder sig fra sydvest – stadig med risiko for hårde vindstød ved kysterne.
Fredagen tegner til at blive overvejende skyet, og der kan falde lidt regn rundt omkring. Senere på dagen er der dog chance for, at det klarer lidt op, så solen kan titte frem.
Læs også
Temperaturen når op mellem 17 og 22 grader, og vinden fortsætter fra sydvest. Når vi nærmer os aften og nat, bliver det skyet til dels letskyet, og der kan komme spredte regnbyger. Temperaturen falder til 10-16 grader, og vinden lægger sig en smule.
Lørdagen byder på en blanding af skyer og regn, men i den østlige del af landet kan solen bryde frem i perioder. Dagtimerne giver temperaturer helt op til 23 grader, hvilket også gælder for søndag.
Dermed får danskerne lige lov til at nyde de sommerlige temperaturer en sidste gang, inden vinterjakkerne skal findes frem.