Forside Bil og motor Undgå bøde på 4.000 kroner: På dette tidspunkt skal sommerdækkene...

Undgå bøde på 4.000 kroner: På dette tidspunkt skal sommerdækkene af

Undgå bøde på 4.000 kroner: På dette tidspunkt skal sommerdækkene af
Continental

Tommelfingerreglen kan spare dig mange penge.

Lige nu læser andre

Når dagene bliver kortere og mørkere, har mange bilister traditionelt haft efterårsferien som pejlemærke for, hvornår vinterdækkene skulle monteres.

I år kan det dog føles mindre presserende.

September har lagt ud lunt, og ifølge den seneste sæsonprognose ventes oktober og november at byde på ustadigt, vådt og overvejende mildt vejr med risiko for perioder med koldere luft fra nord senere på efteråret.

Det skriver Continental i en mail, som redaktionen har modtaget.

“Danmark ligger mellem det varmere Centraleuropa og det koldere Norden. Når klimaforandringer påvirker vejret, bliver det vanskeligere at vurdere, hvornår man skal skifte mellem sommer- og vinterdæk,” siger Georg Nielsen, der er administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S, og tilføjer:

Læs også

“Men selvom september indtil nu har været lun, er det stadig nu, man bør bestille tid til dækskiftet og finde vinterdækkene frem fra deres hi.”

Helårsdæk er ikke altid nok

Hovedreglen er, at man skal skifte væk fra sommerdæk, når temperaturen rammer syv grader.

Siden 1. juli 2025 har det været ulovligt at køre på sommerdæk under vinterføre.

Det betyder, at føreren kan straffes, hvis bilen ikke er udstyret med egnede dæk under sne, is eller sjap, og det er ikke ligefrem gratis.

Bøden lyder på 1.000 kroner pr. dæk, hvorfor den kan løbe op i 4.000 kroner, hvis man kører med fire uegnede dæk.

Læs også

Mange bilister ser helårsdæk som et alternativ til sæsonbestemte dæk, og de kan, ifølge Georg Nielsen, også være en praktisk løsning i visse situationer, men det kommer helt an på én afgørende detalje. 

“Helårsdæk kan være et godt alternativ, hvis man kører mindre end 10.000 km. om året, kører mest i byen og kan undgå at bruge bilen på de dage, hvor vinterføret hersker,” påpeger Georg Nielsen og fortsætter:

“Det er dermed kørselsbehovet, der bestemmer, om helårsdæk er en forsvarlig løsning. Er man i en situation, hvor man skal kunne bruge sin bil uanset hvad, skal man stadig vælge dæk efter årstiden, da det er den ultimativt mest sikre løsning – ikke kun for en selv, men også for alle andres trafiksikkerhed.”

I en nylig test af 16 helårsdæk foretaget af FDM og ADAC blev Continentals helårsdæk AllSeasonContact 2 kåret til testvinder på grund af dækkets høje sikkerhed.

Testen illustrerer, hvordan egenskaber som vejgreb og stabilitet kan variere mellem helårsdæk og understreger også, at det er vigtigt at vælge dæk, der passer til kørselsbehov og vejforhold.

Læs også

Bilister, der er i tvivl, rådes til at søge vejledning hos deres lokale dækcenter eller værksted for at sikre, at dækkene passer til både bilen, kørselsbehovet og sæsonen.

Sikkerhed starter med dækkene

Om valget falder på helårsdæk eller vinterdæk, er det stadig afgørende, at dækkene er egnede til de aktuelle vej- og vejrforhold, har tilstrækkeligt mønsterdybde og korrekt dæktryk for at sikre både sikkerhed og optimal ydeevne.   

“Mange glemmer, at bilens vejgreb reelt svarer til fire postkort. Uanset hvor mange teknologiske hjælpemidler bilen er udstyret med, starter sikkerheden altid med dækkene,” understreger Georg Nielsen.

Ads by MGDK