Jens Asbjørn Bøgen
Eftersigende bakker Trump op om strategien.
Eftersigende bakker Trump op om strategien.
Hvad sker der?
I en markant besked til Moskva advarede Ukraines præsident Volodymyr Zelensky om, at Kremls ledere bør være klar til at søge dækning.
I et interview med Axios antydede han, at hvis Ukraine bliver udstyret med amerikanske langtrækkende våben, kan landet svare direkte på russisk aggression – herunder ved at ramme symbolske magtcentre som Kreml.
Og langtrækkende våben er faktisk på vej til Ukraine.
Ny våbenpakke under NATO-rammen
På trods af diplomatisk dødvande udvides USA’s militære støtte til Ukraine.
Den 16. september blev en ny hjælpepakke godkendt, som blandt andet omfatter Patriot- og HIMARS-missilsystemer.
Trump præciserede senere, at USA ville levere våben til NATO, som derefter kunne sende dem videre til Ukraine.
”Vi er ikke terrorister”
Zelensky trak en skarp grænse mellem Ukraines militære handlinger og Ruslands.
”Vi er ikke terrorister,” sagde han og understregede, at Ukraine aldrig vil rette angreb mod civile.
I stedet beskrev han eventuelle fremtidige angreb som strategiske svar med det formål at få krigen afsluttet og tvinge til forhandlinger.
Infrastruktur og våbenanlæg
Zelensky nævnte energiinfrastruktur og våbenfabrikker som mulige mål for langtrækkende angreb.
Han hævdede, at sådanne faciliteter bidrager direkte til Ruslands krigsmaskine og derfor er legitime mål – ikke gengældelse, men nødvendigt selvforsvar.
Amerikanske våben kan ændre krigen
Interviewet antydede, at USA snart kan levere nye, længere-rækkende våbensystemer til Ukraine.
Zelensky udtrykte tillid til, at sådanne kapaciteter kan ændre krigens dynamik og bringe Ruslands præsident Vladimir Putin til forhandlingsbordet.
Trump støtter angiveligt strategien
Ifølge Zelensky har Donald Trump givet udtryk for støtte til Ukraines mulige brug af avancerede våben. ”Vi vil arbejde på det,” skal Trump have sagt til ham.
Dette markerer et betydeligt skift i retorikken, da Trump tidligere havde sat spørgsmålstegn ved omfanget af USA’s engagement i krigen.
Medvedev slår tilbage
Som svar udsendte den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev en skarp advarsel.
Han hævdede, at Rusland kan svare igen med våben ”som intet beskyttelsesrum kan beskytte imod” – en skjult trussel rettet både mod Ukraine og dets vestlige allierede.
”Amerikanerne bør huske dette,” tilføjede han.
En påmindelse om droneangrebet mod Kreml i 2023
Zelenskys udtalelser vækker minder om et droneangreb på Kreml i maj 2023, som Rusland hævdede var et attentatforsøg mod Putin.
Ukraine tog aldrig ansvaret, men hændelsen understregede Kyivs rækkevidde og den psykologiske effekt af dronekrigsførelse.
Ukraines stigende brug af langtrækkende droner
Gennem hele konflikten har Ukraine øget brugen af langtrækkende droner til at ramme russiske militære mål dybt inde på fjendens territorium.
Disse angreb har forstyrret forsyningskæder, beskadiget ammunitionsdepoter og vist Ukraines teknologiske modstandsdygtighed.
Fredsanstrengelser mislykkes efter Alaska-topmøde
Trump var for nylig vært for et topmøde med Putin i Alaska og lovede at mægle i fredsforhandlinger.
Men fremskridtet gik i stå, da Putin inviterede Zelensky til Moskva – en invitation, som Ukraine klart afviste med henvisning til fortsatte missilangreb og manglende reel interesse i at afslutte fjendtlighederne.
Trump kobler nye sanktioner til europæiske tiltag
Trump har kritiseret europæiske lande for fortsat at købe russisk energi, mens krigen fortsætter.
Han argumenterede for, at skrappere amerikanske sanktioner mod Moskva kun bør indføres, hvis EU også forpligter sig til at reducere de økonomiske forbindelser til Rusland – især inden for energisektoren.
