Lufthavnen er velbesøgt af danske rejsende.
Lige nu læser andre
En opsigtsvækkende politiefterforskning har nu taget sin ende på den populære ferieø Tenerife.
Politiets omfattende efterforskning på Tenerife Sur-lufthavnen på den sydlige del af øen har afsløret et systematisk netværk af tyverier fra passagerernes bagage.
Det skriver det norske flymedie Flysmart24.
Lufthavnen, som håndterer størstedelen af den internationale trafik til De Kanariske Øer, benyttes også af flyselskaber fra Danmark, hvilket gør sagen særligt bemærkelsesværdig for danske rejsende.
I alt 44 ansatte er blevet anholdt, mens 41 yderligere personer er under mistanke for at have deltaget i den kriminelle aktivitet. Ifølge den spanske avis Canarian Weekly drejer det sig om medarbejdere, der arbejdede med bagagehåndtering og udnyttede deres adgang til passagerernes ejendele.
Læs også
Efterforskningen, som har stået på i over to år, afslørede et organiseret netværk, hvor de ansatte systematisk åbnede kufferter i flyenes lastrum før afgang. Med små værktøjer kunne de bryde lynlåse op, fjerne værdigenstande som smykker, ure, mobiltelefoner og elektronik, og derefter lukke kufferterne igen, så sporene var usynlige.
De fleste rejsende opdagede først, at de var blevet bestjålet, når de kom hjem.
Politiet oplyser, at gerningsmændene bevidst forsinkede lastningen for at skaffe sig mere tid til at gennemgå bagagen. Den samlede værdi af de stjålne genstande vurderes til flere millioner euro.
Sagen involverer både tyveri, hvidvask og organiseret kriminalitet, og efterforskerne betegner netværket som særdeles sofistikeret.
Tenerife Syd-lufthavnen er en af Spaniens travleste, og sagen har vakt bekymring blandt både flyselskaber og passagerer.
Læs også
De spanske myndigheder har meddelt, at der nu indføres skærpede sikkerhedsprocedurer og øget kontrol med medarbejdere, der håndterer bagage.