Henrik Nord er kandidat for Radikale Venstre til Borgerpræsentationen i København

Storkøbenhavn skal matche Stockholm

Politik

29/10/2013 15:38

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets baggrund

I sidste uge kunne man i de fleste medier læse, at de radikale i København ønsker at lægge København og Frederiksberg kommuner sammen. Forslaget handler om at København lige nu sakker bagud. I Sverige taler man om Stockholm og Stor-Stockholm, og ikke om Sødermalm eller Bromma. I Danmark taler vi om Frederiksberg, Gentofte og Tårnby.

I sidste uge kunne man i de fleste medier læse, at de radikale i København ønsker at lægge København og Frederiksberg kommuner sammen. I løbet af ugen har stort set alle politikere på Frederiksberg skudt forslaget ned med argumentet om at Frederiksberg drives meget bedre end København - og at Frederiksberg sandelig var her først. Men forslaget handler ikke om at lægge to kommuner sammen for at få et større rådhus. Det handler heller ikke om, hvorvidt der skal være rødt eller blåt styre. Der er nemlig meget mere på spil.   Forslaget handler om at København lige nu sakker bagud. Stockholm er i fuld gang med at slå sig fast som ”the capital of Scandinavia” og vokser med 3.000 borgere om måneden. København vil få stadig sværere ved at tiltrække udenlandske virksomheder og skabe nye arbejdspladser, hvis dette lykkes.

Bag om bloggen KV13 - Brev fra mor

To lokalpolitikere har lagt den triste tone i den politiske debat på hylden til fordel for kærlige breve mellem "mor" og "søn" – borgmester Kenny Bruun Olsen og byrådskandidat Steen Wrist Ørts i Fredericia.

Den kærlige korrespondance mellem de to politikere begyndte på facebook, men er nu hevet ind på DenOffentlige.dk som en hyldest til upoleret, fokuseret og kreativ politisk debat. Følg her den uortodokse debat i en uortodoks familie på bloggen.

 

Netop Stockholm har gennem de seneste 20 år gennemført den udvikling, som vi efterlyser i København. Her taler man om Stockholm og Stor-Stockholm, og ikke om Sødermalm eller Bromma. I Danmark taler vi om Frederiksberg, Gentofte og Tårnby. Men helt ærligt: På den internationale scene, er der ikke mange, der ved, hvad og hvor Frederiksberg er! Sjovt nok hedder en af de største uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg netop Copenhagen Business School. 

  Vores forslag er, at hele det storkøbenhavnske område – fra Helsingør til Køge, fra Hillerød til Dragør, fra Roskilde og til Rådhuspladsen – defineres som København eller Stor-København. Vi vil tiltrække internationale virksomheder. Vi vil udbygge og markedsføre Københavns Lufthavn som et trafikknudepunkt. Vi ønsker at dygtige medarbejdere i ind- og udland får øje på København som en attraktiv metropol, så væksten får de bedste betingelser. Det kræver at vi smider de lidt for små sko. Kommunerne omkring København har ingen gavn af at markedsføre sig selv som modpoler til København, tværtimod burde de alle være med til at løfte brandet Storkøbenhavn.   Københavns kommune får i disse år 1.000 nye borgere hver måned og Frederiksberg Kommune er også i voksealderen. For nytilflyttere er det formentlig ret tilfældigt om de lander på den ene eller anden side af kommunegrænsen. Politikere i de to kommuner bør sætte sig ned og tænke visionært. Der er masser af områder, hvor de to kommuner allerede samarbejder, men endnu flere områder, hvor det kan gøres fremover. Metroen er et godt eksempel på at det kan lade sig gøre. Byudvikling, trafik, skoler og ældreområdet kan i højere grad være et fælles anliggende. Det er fx til stor undren for de fleste, at cykelstierne har forskellig bredde i de to kommuner og at snerydningen prioriteres forskelligt, så snart man passerer kommunegrænsen.

Der er ingen, der taler om at de to kommuner skal slås sammen i morgen eller til næste år. Der er heller ingen der vil nægte Frederiksberg og de københavnske bydele deres forskellighed. Men skal vi tænke langsigtet, skal København om ikke til Ejderen, så til Roskilde Fjord – ellers er det Stockholm der løber ikke bare med æren men også med arbejdspladserne og udviklingen.

 

Mest Læste

Annonce