Absurd registersag kalder på kritisk debat om systemdanmark

Ledelse

04/03/2015 15:49

Nick Allentoft

Sagen om det sorte register vækker mindelser om indvandrerdebatten i tiden før Dansk Folkeparti. Hvis borgerne også fremover skal have tillid til velfærdsdanmark er det helt nødvendigt med en kritisk debat om systemet.

Med fordømmelsen af det sorte register har en række stærke meningsdannere og medier bekræftet, at man skal undlade at gå op imod den offentlige sektor. Det er sørgeligt for hver eneste offentligt ansatte og hver eneste borger, der møder systemet.

Ny social modstandsbevægelse

Velfærdsmodellen er under forandring. Staten bliver styrket og samfundet klemt. Det har fået flere og flere til at samle sig i protest. Vi kalder det den sociale modstandsbevægelse, som mobiliserer mennesker i protest mod konkurrencestatsreformer og i kamp for at bevare og styrke samfundet. De drømmer om velfærdssamfundet. 

Læs mere her

Ingen tvivl om, at det sorte register hører til i en gabestok. Både kommunikation, fremgangsmåde og opførsel virker noget ekstrem. Derfor er historien også vigtig. Bare ikke med det fokus, den har fået.

Nok er det vildt at true med at lave dødslister over offentligt ansatte. Men det må i første omgang være en politisag.

Nok er det grotesk at føre et såkaldt register over mennesker, som tilfældige ukendte mennesker dømmer. Men det skal altså være et brugbart register, før det bare nærmer sig noget farligt.

Manden bag er ekstrem, og nu er der faldet en dom, som i den grad sætter manden bag registeret til vægs. Men dommen fjerner ikke manden og slet ikke de hundreder eller tusinder af borgere, der har søgt hjælp hos ham og hans besynderlige registerforretning.

Ekstremkritikerne er der endnu

Historien om registeret kan enten føde en farlig undergrundsbevægelse med skræmmende kræfter, eller den kan bruges som signal om, at man skal lytte mere til kritik af det offentlige system.

Fordelen ved ytringsfriheden er, at alle kan komme til orde, og dermed har vi mulighed for at opdage farlige tendenser inden de går til ekstremerne. Det er sagen om det sorte register et eksempel på.

Lige nu bekræfter de første reaktioner fra indflydelsesrige meningsdannere som Bodil Otto fra HK, Bente Sorgenfrey fra FTF, samt politikere som Mai Mercado (K), Karina Lorentzen (SF) og Peter Skaarup (DF), at der findes en politisk korrekt måde, man skal opføre sig på, og gør man ikke det, bliver man ignoreret, overhørt eller som i dette tilfælde overhældt med fordømmelse og sendt gennem retssystemet. Bedre gave kan manden bag det sorte register næsten ikke ønske sig. Tryk avler som bekendt modtryk. Præcis som med Dansk Folkeparti!

Minder om tiden før Dansk Folkeparti

Der var engang, hvor magthaverne fordømte enhver, der rejste kritik af flygtninge- og integrationspolitiken i Danmark. Det var i firserne. Dengang, der var racismelovgivning og grønjakker med vold som kommunikationsmiddel. Danmark havde undergrundsgrupper, der organiserede læserbreve og rekruttering af medlemmer til kampen mod indvandringen og den euro-arabiske dialog.

Da trykket fra neden blev for stort, forsøgte eksempelvis daværende venstre-formand Uffe Ellemann Jensen sig med markeringer omkring integrations- og flygtningepolitiken, men blev mødt af foragt. Det daværende Fremskridspartiet gik i graven og blev afløst af Dansk Folkeparti, som i årevis ikke var “stuerene” på grund af deres markeringer i fremmeddebatten.

Tyve år senere - i begyndelsen af januar 2015 - talte alle med hjerne og hjerte i demokratiets tjeneste for ytringsfrihed. Angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo mindede os om vigtigheden af, at vi har frihed til at tale, tegne og ikke mindst kritisere. Reaktionerne blev forstærket af terrorangrebet i København for få uger siden.

Derfor er det på plads at blinke med en advarselslampe i sagen om Det Sorte Register. Reaktionerne på det absurde register kan meget vel blive fødekilde til en ekstrem bevægelse, som måske endda får politisk styrke. I hvert fald reklamerer registeret med, at det også er et politisk parti, og stifteren har tilmed været opstillet ved det seneste kommunalvalg - dog uden at vinde et mandat.

De bonede gulves censur

Når en protestbevægelse møder så stærk modstand fra den etablerede magt sender det en række signaler til alle andre, der måtte overveje eller være kritiske overfor den offentlige sektor. De lærer, at det er klogt at dukke hovedet.

Præcis som mange tusinde danskere gjorde i firserne, da der var noget, der lignede, taleforbud - de bonede gulves censur - i den åbne debat om flygtninge og indvandrere. De år lagde kimen til mange problemer for såvel danskere som indvandrere og flygtninge den dag i dag.

Når meningsdannere i kor fordømmer en ligegyldig hjemmeside, skyder de også på mennesker, der er klemt i systemet. Ikke så meget fordi, de reagerer, men mere fordi deres tavshed i andre forhold pludselig bliver direkte støjende.

Mange tusinde danskere har efterhånden fundet sammen i forskellige grupperinger i regi af det, vi her på DenOffentlige har døbt den sociale modstandsbevægelse. Tusindvis af danskere har i flere år efterlyst en åben debat om deres frustrationer, men er gang på gang blevet overhørt. Når meningsdannere nu bruger opsigtsvækkende meget energi på at fordømme det sorte register sender de med andre ord et signal om, at ingen skal kritisere en offentligt ansat.

De beskytter deres medlemmer og vælgere, men med en fremgangsmåde, der mest af alt ligner et forsøg på at afvise kritik og lukke af for enhver debat eller samtale om, hvorvidt alt gøres rigtigt i den offentlige sektor.

Dette sorte register eksisterer kun, fordi nogle danskere ikke ser en anden vej ud af deres frustrationer, og indtil videre har oplevet, at de ikke bliver hørt. Det antal må nu være så stort, at magtfulde organisationer finder det nødvendigt at slå fra sig. Så nu har vi som samfund et problem.  

Hvad skulle de så gøre?

Vi har her på DenOffentlige skrevet om socialkrisen i over to år. Historier om borgere, der bliver klemt i systemet og en social modstandsbevægelse, der slår rødder over hele landet. Vi har udgivet utallige artikler og indlæg fra centrale aktører, der peger på behovet for en samfundskritisk debat. For et opgør med systemdanmark - bl.a. i Lederskabshøringen. En af vores mest læste artikler det seneste år handler om sociologen Rasmus Willig og hans udstilling af, hvordan ledere afviser kritik.

Derfor er det et problem, når noget, der ligner en ekstrem bevægelse, pludselig bliver eksponent for kritiske og klemte borgere. Det er den rygende pistol, og det løser ingenting at undersøge pistolen, når det er fingeren på aftrækkeren, der er problemet.

Derfor vil det tjene såvel ytringsfriheden - som også må rumme retten til at kritisere og være kritisk - meget, hvis ledende meningsdannere bruger denne sag til at anerkende de strukturelle problemer rigtig mange danskere oplever.

Både Bente Sorgenfrey og Bodil Otto har stærke organisationer i ryggen. HK, FTF eller OAO kunne uden at blinke undersøge indholdet i det sorte register. Politikere som Mai Mercado (K), Karina Lorentzen (SF) og Peter Skaarup (DF) har alle et partiapparat i ryggen, der kan levere mere end ideer til hashtags på Twitter eller politisk korrekte citater til medierne.

Det handler om mennesker

Mange af de mennesker, der helt urimeligt er havnet i det sorte register, fortjener at blive taget alvorligt. De står der, fordi de har varetaget systemets interesser, men mødt nogle borgere, som med ret eller uret føler sig klemt.

Dermed kan netop de offentligt ansatte i det sorte register blive helt centrale for den tillidsreform og overlevelseskamp, som den offentlige sektor kæmper med. Og de borgere, der har foranlediget registreringerne er afgørende for at lære, hvorfor den slags sker.

Den foreløbige reaktion på det sorte register bekræfter, at jo mere tåbeligt man opfører sig, jo mere opmærksomhed får man.  

Det er for nemt at angribe en symbolsk sag med en magtfuld position og forlange politiske undersøgelser, mens man vender ryggen til de mennesker, der råber på saglig opmærksomhed. Der er andre og vigtigere sager derude: Problemer med et umyndiggørende sundhedsvæsen, klagesystemer med urimeligt lange ventetider, kommuner og myndigheder, der bryder loven og en offentlig sektor, der alt for ofte forsvares af de selvsamme mennesker, der er valgt til at forsvare borgerne.

Det starter med at tage kritiske borgere og organisationer alvorligt, når de opfører sig ordentligt. Det handler om at isolere ekstremisterne ved at holde blikket fæstnet på sagligheden.

Så slipper vi for at give en misforstået enkeltmandssag, som det sorte register, lige præcis det modtryk, han nok går og drømmer om.

 

Mest Læste

Annonce