Foto: Shutterstock

Advarer danskerne: Skal du støtte landsholdet i Amsterdam, så husk dette

Europa

23/06/2021 11:06

Theis

Hvis du overvejer at rejse til Nederlandene for at se landsholdet spille ottendedels finale mod Wales i Amsterdam lørdag den 26. juni er der her en række praktiske oplysninger om indrejse, som du bør være opmærksom på.

Testkrav: Danskere kan godt rejse ind i Nederlandene for at se fodbold. Der skal fremvises en negativ PCR-test, som må være max 72 timer gammel. Det gælder uanset om der rejses ind med fly, bil eller tog. 

Henstilling om isolation: Danmark anses som et risikoland (orange), og myndighederne i Nederlandene opfordrer kraftigt til, at rejsende går i selvisolation i 10 dage ved indrejse. Man kan teste sig ud på femtedagen. Færdigvaccinerede og tidligere smittede er også omfattet af opfordringen til isolation og skal også fremvise en negativ PCR test. Der er tale om en kraftig opfordring, men ikke et krav. Borgerservice opfordrer altid til, at man følger myndighedernes anvisninger, også kraftige opfordringer. Der er ikke krav om at udfylde en karantæne-erklæring, da Danmark ikke anses som et land med meget høj risiko, som medfører obligatorisk karantæne.

Flyrejse: Rejsende med fly skal have en sundhedserklæring med. Sundhedserklæringen kan hentes her

Undtagelser: Der gælder en undtagelse fra opfordringen til isolation, hvis man ikke opholder sig længere end 12 timer i landet. Yderligere information om 12-timers-undtagelsen

Hvis man rejser med egen bil og kun opholder sig i landet i 12 timer er man også undtaget kravet om fremvisning af negativ PCR test. Derudover gælder der undtagelser for fodboldspillere og stab, journalister mv. og officielle delegationer, som ikke er omfattet af karantæne-opfordringen. Information om undtagelser for tests.  

På stadion: Der tillades 16.000 tilskuere i Amsterdam ArenA ved EM-kampene. Alle tilskuere skal leve op til gældende COVID-19-restriktioner om afstand, håndsprit og mundbind samt kunne fremvise negativ test ved indgangen til ArenA. Der er nem adgang til testcentre rundt om i Amsterdam. Centrene kan findes her. Husk at booke en tid til test. Der forudsættes brug af Corona Check app, som kan downloades her.

EU-Coronapas: Nederlandene har ikke taget EU-coronapasset i brug.  Fremvisning af negativ PCR test kan bl.a. gøres via minSundhed app eller en printet version af testsvaret.

Hjemrejse: Ved hjemkomst til Danmark vil der efter lørdag kl. 16 ikke længere være krav om selvisolation ved indrejse i Danmark/hjemkomst fra Nederlandene. Dog krav om test ved indrejse til Danmark.

Mest Læste

Annonce