Jesper Bengtson
Mange offentligt ansatte stadig er i tvivl om, hvad ordningen faktisk indebærer.
For langt de fleste danskere er pension noget, arbejdsgiveren indbetaler til en pensionskasse hver måned.
For tjenestemænd i staten, kommunerne, regionerne og folkekirken fungerer det anderledes. Her er pensionen en lovfæstet ret, som arbejdsgiveren betaler direkte fra pensioneringen og resten af livet, uden at der er blevet indbetalt til en opsparing undervejs.
Pr. 1. august 2026 trådte en ny reguleringsprocent i kraft. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har oplyst, at reguleringsprocenten fra denne dato er 68,4512, mod 67,3770 pr. 1. april 2026.
Ændringen sker som følge af OK26-forliget mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Finansministeriet og påvirker både løbende pensioner og pensionsberegningen for nye pensionister.
Sådan beregnes pensionen
Tjenestemandspensionen er en tilsagnspension. Den bygger ikke på et opsparet beløb, men på to variable, der hentes fra ansættelsen. Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen beregnes en tjenestemandspension som hovedregel på basis af seneste skalatrin og den pensionsalder, tjenestemanden har optjent på pensioneringstidspunktet.
Pensionsalderen er ikke det samme som alder i almindelig forstand. Den er en optjeningsstørrelse, der som hovedregel svarer til antallet af tjenesteår som tjenestemand.
Fuld pension nås efter 37 pensionsalderår. Kombinationen af slutløntrin og pensionsalder aflæses i en pensionstabel, hvorfra det årlige pensionsbeløb udregnes og herefter reguleres med den aktuelle reguleringsprocent.
For ansatte i staten og folkekirken er det Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler pensionen. Kommunale og regionale tjenestemænd skal derimod henvende sig til deres tidligere arbejdsgiver, som selv står for udbetalingen.
Ved jobskifte til det private
En af de mest oversete konsekvenser af tjenestemandsstatus viser sig, når man skifter job. Rettighederne følger nemlig ikke med til det private i form af en almindelig pensionsopsparing.
I stedet konverteres de til en såkaldt opsat pension, hvor den optjente pensionsalder og slutløntrinnet fastfryses og først kommer til udbetaling flere år senere.
Ifølge Ældre Sagens gennemgang af reglerne opnås ret til opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår efter det fyldte 25. år. For tjenestemænd, der er ansat efter 1. januar 2012, er kravet mindst ét optjent pensionsalderår.
Den opsatte pension udbetales som hovedregel automatisk ved folkepensionsalderen, men den enkelte kan selv anmode om tidligere udbetaling ved opnået pensionsudbetalingsalder. Vælger man tidlig udbetaling, sker det med et fradrag.
En ordning i tilbagegang
Tjenestemandsansættelsen bliver stadigt mindre udbredt. Kommunernes Landsforening (KL) opgjorde, at der pr. 1. januar 2023 var ansat 3.639 tjenestemænd i kommunerne, og at ansættelsesformen i dag er en undtagelse, mens overenskomstansættelse er hovedreglen.
En tilsvarende udvikling ses i staten, hvor tjenestemændenes andel af de statsansatte har været faldende gennem en årrække.
Kombinationen af en krympende gruppe og en kompleks beregningsmodel betyder, at mange offentligt ansatte er usikre på, om de selv er omfattet.
Ansættelsesbrevet og lønsedlens angivelse af pensionsordning er den hurtigste vej til svaret. For dem, der er tjenestemænd, ligger en oversigt over den aktuelle pensionsalder på tjenestemandspension.dk med MitID-login.
