Jesper Bengtson
Dagpengene tager udgangspunkt i din tidligere løn, men et loft og en 90-procents-regel afgør, hvor meget du reelt får.
Mange lønmodtagere regner med, at dagpengene ligger tæt op ad lønnen. Det gør de i reglen ikke. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales af a-kasserne til ledige medlemmer, men selve satsen bygger på et beregningsgrundlag, der er låst af både en procentregel og en maksimumssats fastsat ved lov.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) administrerer reglerne, mens den enkelte a-kasse foretager beregningen i det konkrete tilfælde. Det juridiske grundlag ligger i Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.
Sådan findes beregningsgrundlaget
Beregningen tager udgangspunkt i din hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Indkomsten hentes direkte fra indkomstregisteret og medregnes til den måned, hvor den er indberettet.
Hovedreglen for perioden er, at a-kassen opgør beregningsgrundlaget som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 kalendermåneder før ledigmeldelsen. Det betyder, at korte perioder med lavere løn eller orlov inden for de seneste to år ikke nødvendigvis trækker satsen ned, hvis der ligger 12 bedre måneder i vinduet.
Når beregningsgrundlaget er fundet, trækkes de 8 procent arbejdsmarkedsbidrag fra, og dagpengene udgør højst 90 procent af resten om måneden. Det er grunden til, at ingen får en sats, der svarer til hele den tidligere løn.
Loftet rammer de fleste fuldtidsansatte
Oven i 90-procents-reglen ligger et loft fastsat ved lov. Satsen reguleres hvert år den 1. januar efter satsreguleringsprocenten.
For 2026 er den højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede 22.041 kroner om måneden før skat. For deltidsforsikrede ligger loftet på 14.694 kroner. For at ramme maksimumssatsen som fuldtidsforsikret skal den gennemsnitlige månedsløn i beregningsperioden som udgangspunkt have været mindst 26.620 kroner brutto.
Konsekvensen er, at lønmodtagere med en månedsløn over cirka 26.600 kroner får en lavere dækningsgrad end 90 procent, fordi loftet bider først. Dækningen falder, jo højere lønnen har været.
Særregler for nyuddannede og nye medlemmer
Dimittender beregnes ikke efter 90-procents-reglen. Nyuddannede, der melder sig ind i en a-kasse senest to uger efter endt uddannelse, får en fast dimittendsats. For 2026 udgør den 15.759 kroner om måneden de første tre måneder for fuldtidsforsikrede uden forsørgerpligt. Herefter falder satsen. Dimittender med forsørgerpligt får 18.074 kroner om måneden i hele dagpengeperioden.
Også for nye medlemmer af en a-kasse gælder, at retten til dagpenge og den konkrete beregning afhænger af medlemsanciennitet og dokumenteret indtægt. Både indkomstkrav, karensperioder og dokumentationskrav administreres af a-kassen, mens STAR fører tilsyn med, at reglerne anvendes ensartet.
Beskæftigelsestillæg oven i satsen de første måneder
Som en del af den politiske aftale om et nyt dagpengesystem er der indført et beskæftigelsestillæg, der i en periode kan lægges oven i den almindelige sats. Tillægget udbetales i de første måneder af et ledighedsforløb og kræver dokumenteret arbejde og medlemsanciennitet.
For fuldtidsforsikrede giver tillægget op til 4.157 kroner om måneden i de første tre måneder, så dagpenge inklusive tillæg kan nå op på 26.198 kroner om måneden i 2026. For deltidsforsikrede er den tilsvarende maksimale sats inklusive tillæg 17.465 kroner. Også her er der et månedligt indkomstkrav for at opnå det fulde tillæg.
De aktuelle satser og de præcise beløb for det enkelte medlem opgøres af a-kassen og findes samlet hos STAR og i den årlige satsvejledning på Retsinformation. Den individuelle a-kasse har pligt til at vejlede om beregningen og udlevere beregningsgrundlaget på begæring.
