Jesper Bengtson
Ved stillesiddende arbejde er 25 grader den øvre grænse, og allerede fra 23 grader har arbejdsgiver pligt til at handle.
Sommervarmen får mange kontorer op i temperaturer, der ligger over det, Arbejdstilsynet accepterer for stillesiddende arbejde. Ved normale klima- og arbejdsforhold må temperaturen ved stillesiddende arbejde ikke overstige 25 grader, og arbejdsgiveren har ansvaret for at gribe ind, når rummet bliver for varmt.
Anbefalingen fra myndigheden er 20-22 grader ved let fysisk aktivitet i for eksempel skoler, daginstitutioner og kontorer. Nedre grænse for stillesiddende arbejde er 18 grader.
Handlingspligten indtræder ved 23 grader
Grænsen på 25 grader er ikke et signal om, at alt under er problemfrit. Arbejdstilsynet skriver, at flere typisk oplever symptomer på forringet indeklima allerede ved 23 grader eller derover, og at arbejdspladsen skal iværksætte tiltag, der kan sænke temperaturen, hvor det er muligt.
Arbejdsgiver skal ifølge Arbejdstilsynet sikre en passende temperatur, og varmen i rummet skal desuden være jævnt fordelt. Konkrete foranstaltninger kan være afskærmning af vinduer, ventilation, flytning af varmekilder som printere og servere, tilpassede pauser eller adgang til køligere lokaler.
Under en hedebølge accepterer Arbejdstilsynet, at 25-grader-grænsen kan være svær at holde. Men det fritager ikke arbejdsgiveren for at gøre noget – foranstaltninger skal stadig træffes, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Solcreme og drikkevand ved udendørs arbejde
For dem, der arbejder udendørs, gælder skærpede krav, når solen står højt. Når UV-indekset når 3 eller højere, skal arbejdsgiveren planlægge og tilrettelægge arbejdet, så ansatte ikke udsættes for solens skadelige UV-stråling.
Konkret betyder det, at arbejdsgiver skal stille solcreme til rådighed, når den er nødvendig, og at medarbejderne skal have adgang til rigeligt drikkevand. Pauser bør holdes i lokaler med lavere temperatur eller i skygge, og risikogrupper som gravide, ældre medarbejdere og personer med hjerte- eller lungesygdomme kan have behov for længere pauser eller helt at undgå de høje temperaturer.
Reglerne er ikke en anbefaling, men en del af arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning (BEK nr. 607 af 2026) ligger til grund og fastslår, at temperaturen i arbejdstiden skal være tilpasset det menneskelige organisme under hensyn til arbejdsmetoder og fysisk anstrengelse.
Hvornår kan du klage til Arbejdstilsynet
Oplever man vedvarende for høje temperaturer på arbejdspladsen, er første skridt at rejse sagen internt via nærmeste leder eller arbejdsmiljørepræsentanten. Sker der ikke noget, kan man klage til Arbejdstilsynet, som kan udstede påbud til arbejdsgiveren.
Der findes ikke i dansk lovgivning en generel ret til “varmefri”. Grænserne på 18 og 25 grader er anbefalinger baseret på Arbejdstilsynets administrative praksis, ikke absolutte hjemsendelses-grænser. Men de danner det retlige udgangspunkt for, hvornår tilsynet vurderer, at arbejdsgiveren har handlepligt, og de kan bruges som argument, når man beder om, at der bliver gjort noget.
Ansvaret ligger hos arbejdsgiveren. Det er ikke medarbejderens opgave at tåle varmen eller selv finde løsninger, hvis temperaturen ligger uden for de anbefalede intervaller over længere tid.
