Jesper Bengtson
15 procents erhvervsevnetab giver ret til erstatning, men det er 50-procents-grænsen, der afgør, om pengene kommer som engangsbeløb eller månedlig ydelse.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender en arbejdsskade, kan den skadelidte få op til tre former for erstatning: godtgørelse for varigt mén, dækning af behandlingsudgifter og erstatning for tab af erhvervsevne. Det er den sidste, der typisk er størst – og hvor mange ikke er klar over, at det ikke er størrelsen af skaden alene, der afgør, hvordan pengene udbetales.
Erstatning for tab af erhvervsevne kræver, at arbejdsskaden varigt har forringet den skadelidtes muligheder for at tjene penge med mindst 15 procent. Er tabet mindre, ydes der efter arbejdsskadesikringslovens § 17 ingen erstatning.
50-procents-grænsen afgør udbetalingsformen
Afgørende for, hvordan erstatningen udbetales, er, om erhvervsevnetabet ligger under eller over 50 procent.
Ved et tab på under 50 procent udbetales erstatningen som et skattefrit engangsbeløb. Ved tab på 50 procent eller derover udbetales den som en skattepligtig, månedlig løbende ydelse. De to former er dermed ikke bare forskellige i rytme – de beskattes også forskelligt og kan påvirke modregning i andre offentlige ydelser.
For skadelidte med et tab på 50 procent eller derover findes en særlig mulighed: Den del af erstatningen, der svarer til 50 procent, kan efter anmodning omregnes til et engangsbeløb. Det kaldes kapitalisering og kan være relevant for skadelidte, der for eksempel ønsker at indfri gæld eller investere beløbet.
Er den skadelidte mindre end to år fra folkepensionsalderen på afgørelsestidspunktet, udbetales erstatningen altid som engangsbeløb. Den løbende ydelse ophører uanset ved folkepensionsalderen for skader indtruffet 1. januar 2004 eller senere.
Satser for 2026
Erstatningen beregnes af den skadelidtes årsløn på skadestidspunktet. Årslønnen er i 2026 fastsat til maksimalt 662.000 kroner og minimum 280.000 kroner.
Den maksimale årlige erstatning for et fuldt erhvervsevnetab på 100 procent er i 2026 på 505.503 kroner. Godtgørelse for varigt mén udgør 11.035 kroner pr. procent méngrad, hvilket svarer til 1.103.500 kroner ved en méngrad på 100 procent. I særlige tilfælde kan méngraden gå op til 120 procent, hvilket giver 1.324.200 kroner. Godtgørelsen for varigt mén kræver en méngrad på mindst 5 procent og udbetales skattefrit som engangsbeløb.
Alder spiller også ind på størrelsen: Ménerstatningen reduceres med 1 procent pr. år fra 40-59 år og 2 procent pr. år fra 60 år og opefter.
Klagefrist på fire uger
Er den skadelidte uenig i AES’ afgørelse – om anerkendelse, procent eller udbetalingsform – kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen senest fire uger efter modtagelsen. Falder fristen på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges den til første hverdag derefter.
Ankestyrelsen har med principmeddelelse 11-26 ændret praksis for den nedre grænse: Skadelidte med en klar og varig indtægtsnedgang på mellem 5 og 14,9 procent kan nu få tilkendt erstatning svarende til 15 procents erhvervsevnetab, hvis årsagssammenhængen til arbejdsskaden er dokumenteret, og de helbredsmæssige følger er afklarede. Ved indtægtsnedgang under 5 procent ydes der fortsat ingen erstatning.
AES kan træffe både endelige og midlertidige afgørelser. En midlertidig afgørelse bruges, når det endnu ikke er muligt at vurdere det varige erhvervsevnetab, typisk fordi helbredsforholdene eller den skadelidtes arbejdssituation ikke er stabiliseret. En midlertidig afgørelse kan ikke udløse engangsbeløb.
