Attendo: Fælles opgave at stoppe konkursbølge

Pas på med overreaktioner på konkursbølge. Lad os finde fornuftige løsninger i konstruktivt samarbejde, lyder det fra Attendo efter bølge af konkurser i hjemmeplejen.

“Lad os bruge de senere års erfaringer konstruktivt i stedet for at pege fingre af hinanden. Det er en fælles opgave at skabe en tryg hjemmepleje-sektor, og der er allerede iværksat flere gode initiativer over hele landet.”

Læs mere fra Attendo

Attendo tog på Folkemødet initiativ til at debattere konkurrenceudsættelse. Bl.a. Mette Rose Skaksen, Pia Gjellerup, Jakob Scharff og Flemming Winther mødtes i debatter om konkurrence.

Læs mere her, hvor du også finder artiklerne fra debatterne.

Det siger områdechef Ammy Wehlin fra pleje- og omsorgsvirksomheden Attendo i forbindelse med at debatten om konkurrenceudsættelse er blusset op efter nye konkurser. Attendo driver over 400 plejecentre i hele Norden. Det er betydeligt flere end enhver dansk kommune og svarer til næsten halvdelen af den samlede danske kapacitet.

“Alle begår fejl, og der sker da også fejl hos os. Men jeg må understrege, at vi har mindst lige så skarpt fokus på at drive velfungerende plejecentre, som kommunerne, og vi står på betydelig mere ekspertise. Derfor er det ude af proportioner, at tale om enten privat eller offentlig, hver gang debatten rejser sig,” siger Ammy Wehlin.

Debatten rammer borgere og medarbejdere

Attendo har gennem næsten tyve år deltaget på det danske marked, og den bølgende debat har påvirket udviklingen ved at trække den tid ud, som det tager at modne et nyt marked.

“Husk på at både danskerne og politikerne ønsker konkurrence på plejeområdet, men det har taget unødvendigt lang tid, at få skabt både erfaringer og grundlag for markedet. Det koster alle parter mange ekstra ressourcer, så lad os fokusere på det vi har erfaret, bruge det konstruktivt og så komme videre,” opfordrer Ammy Wehlin.

Flere organisationer er da også igang med at finde frem til nogle fælles anbefalinger for konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsområdet. Senest har FOA udarbejdet en række anbefalinger til at skabe fair konkurrence uden konkurser.

”Vi skal undgå vilde guldgraver-drømme og kommuner, der sætter velfærden på spil. Udlicitering skal hvile på et fundament af både fornuft og anstændighed,” sagde  forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, i den forbindelse.

FOA anbefaler bl.a., at kommunerne foretager en vurdering af, de kompetencer en privat plejevirksomhed råder over i form af uddannet personale og ledelseskompetencer. En tilgang, som Attendo bakker op.

“Lad os komme ind i næste generation udbud og offentligt privat samarbejde på det her område. Erfaringerne er der, og vi har alle rigtig stor interesse i at få det til at fungere endnu bedre. Alle taber på konkurser eller dårligt gennemtænkte udbud,” siger Ammy Wehlin.

Regionschefen i Attendo fremhæver både Kolding, Aalborg og Gribskov Kommuner som gode eksempler på aktører, der søger det konstruktive samarbejde under vanskelige vilkår.

Eksemplet Vonsildhave

“I vores OPP med Kolding Kommune har vi et forbilledligt samarbejde om driften af det nye plejecenter Vonsildhave. Selvfølgelig er der udfordringer, fordi vi er forskellige, men vi har formået at finde en fin balance, hvor vi løbende udfordrer hinanden og konstruktivt deler erfaringer,” siger Ammy Wehlin.

Aktuelt har Attendo og Kolding Kommune oplevet nogle udfordringer i forbindelse med åbningen af et helt nyt OPP-plejecenter, Vonsildhave, som åbnede i foråret.

“Vonsildhave er reelt en sammenlægning af nyt og gammelt. Det er baseret på et gammelt plejehjem, hvor beboerne har været indkvarteret midlertidigt under byggeriet, og et nyt plejecenter, og vi har alle haft rigtig store forventninger til både byggeri og samarbejde. Det møder virkeligheden, når man åbner, men i kraft af det gode samarbejde med kommunen er vi lykkes med at handle hurtigt på udfordringerne,” fortæller Ammy Wehlin.   

Brancheorganisationen DI Service peger på at borgerne ønsker frit valg og konkurrence er vejen til et effektivt og velfungerende frit Direktør i DI Service, Mette Rose Skaksen, opfordrer derfor til at bruge den aktuelle debat konstruktivt.

Brug erfaringerne konstruktivt

”Man skal huske på, at der fortsat er en række seriøse og professionelle aktører, som har et godt samarbejde med kommunerne. Der er god inspiration at hente i både Kolding, Gribskov og Aalborg hvor alle kan lære af meget konkrete erfaringer,” siger Rose Skaksen.

Hun ærgrer sig ligesom mange andre over, at markedet har været ramt af en del konkurser. Alle kunne have gjort det bedre, erkender hun.  

“Det vigtigt at understrege, at kommunerne kan gøre meget for at imødegå risikoen for konkurser ved at stille krav til deres leverandører om blandt andet kvalitet og beredskab,” siger Mette Rose Skaksen.

Attendo har som en af landets store aktører været kritiseret for at presse markedet, men det afviser Ammy Wehlin.

“Vi har årtiers erfaring med at drive pleje- og omsorgsvirksomhed, og derfor ved vi eksempelvis ret præcist, hvor mange borgere, vi skal servicere, for at forskellige prisniveauer hænger sammen,” siger Ammy Wehlin.

Attendo har investeret over 30 millioner i at etablere sig på det danske marked, og er ærgerlig  over, at der nu er gået næsten tyve år uden at markedet er blevet stabilt. Men virksomheden oplever en positiv udvikling og minder om, at borgerne ønsker private aktører.

“Det tager tid at finde de rigtige modeller for udbud på det her område. Det har vi forståelse for, men vi må alle have fokus på at skabe nogle effektive samarbejdsformer, for det rammer borgere og medarbejdere, når det går galt,” siger Ammy Wehlin fra Attendo.

Hun håber derfor at det lykkes organisationsverdenen at blive enig om at formulere en række nye anbefalinger omkring udbud af privat pleje og omsorg.

 
Emneord: Attendo, OPS, Offentligt privat samarbejde, Udbud, Udlicitering, Privatisering, Privat velfærd, Konkurs, Hjemmepleje, Pleje og Omsorg, Ammy Wehlin, Konkursbølge, Kolding Kommune, Gribskov Kommune
Attendo på DenOffentlige.dk Skandinaviens førende pleje- og omsorgsvirksomhed...
Aktivitet: Artikler: 6 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også