Foto: VS Automatic
Foto: VS Automatic

3 eksempler: Det koster det at oplade en elbil

Bil og motor

23/01/2024 05:18

J. Bøgen

Der er mange faktorer, der skal tages højde for i sådan et regnestykke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er svært at finde rundt i priser for opladning af en elbil.

For at hjælpe elbilejere, eller måske folk, der overvejer at købe en, har VS Automatic lavet en guide til, hvad priserne er ved tre forskellige lademuligheder:

Opladning hjemme, hvor du ejer ladestanderen, opladning hjemme, hvor du lejer ladestanderen og offentlig opladning.

Opladning hjemme - du ejer ladestanderen

Når du oplader elbilen hjemme, betaler du kun for dit faktiske forbrug i kWh. Og hvis du ejer ladestanderen, betaler du ikke abonnement og gebyr. De fleste ladestandere, der installeres hjemme, har indbyggede sikkerhedsfeatures og avancerede smartindstillinger, hvor du blandt andet kan indstille den til at lade, når strømmen er billigst.

Vi anbefaler altid, at man køber verificerede ladestandere, som er testet og fra et anerkendt mærke.

Udregning af forbruget kan se sådan ud:

Batterikapacitet * elpris = prisen for en fuld opladning 

80 kW-batteri * 1,5 kr./kWh = 120 kr. for en fuld opladning.

Der skal dog også medregnes et ladetab, hvis bilen fx bruger strøm til elektronik under opladning, eller hvis du lader ved lav effekt.

Ved almindelige AC-ladestandere er tabet typisk 5-10 % pr. opladning. Du kan indregne et ladetab på 7,5 % for at få en mere nuanceret ladepris:

Batterikapacitet 7,5 % elpris = prisen for en fuld opladning 

80 kW-batteri 7,5 % 1,5 kr./kWh = 129 kr. for en fuld opladning.

Opladning hjemme – du lejer ladestanderen

Kan det betale sig at leje en ladestander? Der følger en del omkostninger med, når du lejer ladestanderen.

Her er eksempler på, hvad det koster at leje en ladestander hos OK og Norlys:

Grafik: VS Automatic

Begge udbydere ovenfor tilbyder en elaftale oveni dit abonnement ved leje af ladestander.

Vælger du ikke at skifte elaftale, påvirker det prisen for opsætning af ladestanderen – ja faktisk med flere tusinde kroner. Eksemplerne ovenfor tager udgangspunkt i en lejeaftale uden elaftale.

Offentlig opladning

Hvis du ikke har oprettet dig som abonnent hos et ladeselskab, er koster det typisk fra kr. 4,50 og op til kr. 10,00 pr. kWh at lade med offentlige ladestandere. Det er absolut den dyreste måde at oplade på.

Ved at downloade Montas app kan du få et overblik over offentlige opladningspriser og finde den billigste offentlige ladestander nær dig.

Har du ikke mulighed for at lade hjemme, anbefaler vi at du opretter dig som abonnent hos et selskab, fx E.ON. Som abonnent får du faste priser på alle ladestandere ejet af selskabet.

Vær dog opmærksom på, at der er forskellige abonnementstyper, du kan benytte. Nogle inkluderer en månedlig abonnementspris med billigere faste opladningspriser. Andre har ikke et abonnementsgebyr, men derimod højere faste opladningspriser.

Hvad er så billigst? Benzin eller el?

Nuværende benzinpriser er omkring 14 kr. pr. liter. Elprisen svinger, men ligger på omkring 2-2,50 kroner i gennemsnit pr. kWh. Uden for meget hokus pokus er det billigst at lade og køre elbil.

Dog skal du tage højde for flere faktorer, herunder distance, lademulighed, priser på benzin, diesel og el.

Generelt er det altid billigere at lade en elbil op end at tanke en benzinbil.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.