Ældreplejen og menneskelighed: En historie fra Tyskland

Ledelse

22/10/17 4:30

Bøje Larsen,

En historie fra Tyskland sætter den danske debat i perspektiv. Er der mere eller mindre menneskelighed i det danske system, spørger Bøje Larsen.

Kort før det nylige valg til den tyske Forbundsdag havde Spiegel Online en artikel om pleje af ældre og om, hvad plejepersonalet ønskede sig af de tyske partier. (Læs artiklen her.)

Spiegel, der er et ugemagasin, er et af de førende medier i Tyskland, respekteret for sin kvalitetsjournalistik. Det har afsløret mange skandaler i tidens løb. Politisk ligger det som en mellemting mellem Politiken og Information.

Mere om Bøjes Verden

Bøje Larsen har både været konsulent for og underviser af offentlige ledere og medarbejdere, især i regi af eget firma, han har været forfatter og forsker. Han var senest professor ved CBS, hvor han nu er tilknyttet som adjungeret. 

Bøje Larsen spidder stemninger og normative opfattelser og inviterer til respektfuld debat.

Læs mere fra Bøjes Verden lige her.

 

Jeg citerer herefter fra artiklen for at danske læsere kan spejle sig i den tyske situation på godt og ondt.

Bloddråben på teststrimlen

”Præcis 5 minutter er sat af til blodsukkeret. Klik, uret løber.

”Sygeplejersken [på tysk "søster", BL] ringer på dørklokken, patienten åbner og hilser. Han sætter sig i sin stol, hun pakker sine instrumenter ud. Hun desinficerer sine hænder og fingerspidser, så kommer stikket, bloddråben på teststrimlen. I overensstemmelse med resultatet forbereder hun insulinindsprøjtningen. Så sprøjtes der. Hun desinficerer sine hænder, pakker sine sager sammen, går til udgangsdøren. ”Ses i aften.”.

”Jeg klarede det tydeligt på under fem minutter,” siger søster Aline Elbisch. Efter mere end 20 år kender hun grebene. ”Men uden rutine går det ikke. Og jeg veksler også gerne mere end 3 ord med patienten. Så tager det længere tid.”

Arbejdsdagen for plejemedarbejdere er strengt tidsstyret. For hver aktivitet er der fastsat en fast pris og fast tid. Hvad der fungerer godt for samlebåndsarbejdere, bør ikke være noget problem med mennesker. En plejemedarbejder bør ikke trække tiden hos patienten over. Den næste venter allerede, og hvor hurtigt man kommer igennem trafikken, afhænger af tilfældigheder.

Private plejefirmaer

Elbisch arbejder for et privat plejefirma, Care-4-You nær Berlin. 20 medarbejdere betjener herfra ca. 100 patienter. Alvorligt syge, seniorer og såkaldte pallativ-patienter, der venter på deres snarlige død.

20 for 100, det lyder ikke galt. Men mange patienter har brug for 2, nogle 3 besøg om dagen, mange også i weekenderne og om natten. Plejemedarbejdere som Elbisch, der f.eks. også foretager indsprøjtninger, har pr. dag 27 patienter i gennemsnit. Hjemmehjælpere, der bruger 30 til 60 minutter hos patienterne, gør rent og ordner indkøb har dagligt omkring 10 patienter.” Artiklen fortsætter med at beskrive den lave løn, overarbejdet og det hårde arbejde uden karrieremuligheder. 

En leder af et andet plejefirma, nær Køln, blev kendt i Tyskland, da han indrykkede en stillingsannonce, der som en provokation meget direkte beskrev de hårde vilkår og bød på en løn på 850 Euro pr måned [6.330 kr., 1 Euro = 7,45 kr., før skat, BL]. Herefter skriver Spiegel:

”Faktisk betaler Buchholz [leder af firmaet, BL] sine plejemedarbejdere med erhvervserfaring 16,50 Euro i timen [123,- kr., før skat]. Nogle kommer helt op på 3.200 Euro pr. måned [23.800 kr., før skat]. Men det rækker i Køln-området ikke til at ernære en familie," siger han til Spiegel.

Og så ligger lønnen hermed endda over det, som partiet die Linke [svarende til Enhedslisten i DK, BL] på 14,50 Euro [108,- kr. i timen, før skat, den lovfastsatte generelle mindsteløn i Tyskland er 8,84 Euro for 2017, BL]. Ingen bør i erhvervet tjene mindre end 3.000 Euro [pr. måned, før skat, lovede die Linke op til valget. BL].”

Spiegel fortsætter med at fortælle, at socialdemokraternes kandidat til valget lovede 30% mere i løn, men det troede Buchholz ikke på ville blive til noget. De fleste partier havde i deres program forslag om, at der skulle være faste normeringer, altså hvor mange patienter, der maksimalt må være pr. plejemedarbejder. Det er Buchholz dog ikke meget for i sit firma med udgående medarbejdere. Han forklarer i øvrigt, at noget af de lave lønninger og tidssystemet skyldes benhårde krav og forhandling fra sygekasserne. Og når patienterne eller deres pårørende selv skal betale, går de næsten udelukkende efter pris, mener han.

Søster Elbisch argumenterer, at det ikke alene har med løn at gøre.

”Naturligvis ville jeg i jobbet ikke have noget imod at tjene flere penge."

Men det er ikke den vigtigste faktor ved erhvervsvalget mener hun. Den, der vil gøre plejen virkelig attraktiv, må tilbagegive det dets menneskelighed. Ikke afregning i minuttakt, men en metode, som tillader, at man kan komme tættere på patienterne og gå mere ind på deres ønsker.

”Det ville kropsligt være mindre anstrengende og psykisk tilfredsstillende. Meromkostningerne ville være godt investeret.”

Spiegel slutter artiklen således: ”Men dette punkt findes ikke i noget valgprogram.”

Til mine læsere: Skriv ind, hvordan det tyske system synes at være i forhold til DK. Hvad er din vurdering på godt og ondt?

Tyskland: Lavere indkomst og skat, men man skal betale sygeforsikring ekstra

Lidt oplysninger om Tyskland for at kunne vurdere de nævnte beløb: Indkomstkatten i Tyskland er lavere end i DK, momsen er på 19%. Priserne generelt en del lavere. Huslejen også, f.eks. Berlin  i forhold til København (også selvom tyskerne klager over huslejeniveauet). Og man kan finde lejligheder. Køln, Frankfurt og München er dyrere end Berlin.

Sygeforsikringssystemet: I Tyskland er der 113 private, godkendte sygekasser. Som borger er man forpligtet til at være medlem af en af dem. Sygekasserne er forpligtet til at optage borgerne uanset alder og sundhedstilstand og ikke lade taksterne være påvirket heraf. I Danmark blev sygekasserne afskaffet i 1973. Jeg tror, at Tyskland har opretholdt sit system, fordi man mente, at konkurrencen mellem sygekasserne kunne skabe lavere omkostninger og give borgerne valgmuligheder f.eks. mht. ekstraydelser.

Betalingen til sygekasserne i Tyskland deles som udgangspunkt lige over mellem ansatte og arbejdsgivere. Arbejdsgivernes bidrag er 7,3% af lønnen før skat. Arbejdstagernes i praksis lidt mere, fordi de tilvælger forskellige ydelser f.eks. støtte til alternativ medicin, enestue hvis de er på hospital mm. Arbejdstagernes bidrag ligger derfor på ca. 8,4% af lønnen. Dertil kommer i øvrigt plejeforsikring på et par procent.

Den højestlønnede plejemedarbejder i firmaet nær Køln med en månedsløn (før skat) på 3.200 Euro kan altså skulle betale lidt mere end 320 Euro, dvs. ca. 2.500 kr. pr måned i alt. Om det tyske sundhedssystem er bedre eller dårligere end det danske, har jeg ikke overblik over. Jeg ved dog, at der ikke findes de urimeligt høje ventetider til speciallæger, som jeg læser om i DK.

Annonce