Foto fra Flickr

Minister bruger 11 mio skattekroner på at købe cirkuselefanter

Politik

02/09/2019 13:39

Nick Allentoft

Fødevareminister Mogens Jensen har indgået en aftale med Cirkus Arena og Cirkus Trapez, så staten nu køber fire cirkuselefanter, der skal på pension.

Følgende er pressemeddelelse fra Fødevareministeriet:

Fødevareminister Mogens Jensen er blevet enig med Cirkus Arena og Cirkus Trapez om et køb af fire pensionerede cirkuselefanter. Prisen er på i alt 11 mio. kroner. Det er yderligere en mio. kroner pr. elefant i kompensation for opstaldningsudgifter i forhold til statens første tilbud på syv mio. kroner. 

- Vi er kommet frem til en rigtig fornuftig løsning, så elefanterne kan få det bedre. Vilde dyr hører ikke til i hverken en stald eller en manege, og når Folketinget åbner, vil jeg fremsætte forslag om ny dyrevelfærdslov, så vi endelig får forbudt vilde dyr i cirkus, siger Mogens Jensen.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Det er gået hurtigt med at finde en løsning, og det har været muligt på grund af godt samarbejde både med elefanternes ejere, med Dyrenes Beskyttelse og med Folketingets andre partier. Det vil jeg gerne takke for, siger ministeren.

Alle Folketingets partier står bag aftalen.

Elefanterne forbliver foreløbigt, hvor de er, mens Miljø- og Fødevareministeriet finder en god aftager. Som en del af løsningen vil Dyrenes Beskyttelse hjælpe med at sikre dyrenes velfærd i denne periode. 

- I Dyrenes Beskyttelse er vi glade for at kunne være med til at få aftalen på plads og samtidig sikre velfærden for Ramboline, Lara, Djunga og Jenny i overgangsperioden, indtil deres otium står klar til at tage imod dem, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Miljø- og Fødevareministeriet vil nu igangsætte en ansøgningsproces, hvor alle interesserede kan ansøge om at overtage elefanter vederlagsfrit fra staten. Det er kun zoologiske haver og andre slags dyreparker, der kan søge, da man skal have lov til at holde elefanter. Det gives ikke til private.

Direktør for Cirkus Arena, Benny Berdino, siger: Jeg er ked af at skulle sige farvel til vores tre elefanter, men jeg glæder mig samtidig over, at de nu kan trække sig tilbage fra arbejdslivet og nyde et velfortjent otium.

Ansøgninger vil blive evalueret, og elefanterne vil blive overdraget til den aftager, der kan tilbyde det højeste niveau af dyrevelfærd for elefanterne. Ministeren fremsætter efter Folketingets åbning lovforslag om forbud mod vilde dyr i cirkus.

Mest Læste

Annonce