Det er det helt naturlige fokus for Ombudsmandens Tilsynsafdeling, når de i 2017 vil have særlig fokus på forholdene på landets socialpsykiatriske botilbud. Som de selv skriver, er baggrunden for valget af temaet ”en række sager om drab, vold og trusler på de socialpsykiatriske botilbud, som har været fremme i medierne de seneste år”.
Det skal nok blive en værdifuld rapport, når ombudsmanden er færdig. Ikke fordi jeg er i tvivl om resultatet. Men rapportens konklusioner vil forhåbentlig være et sprog, som bliver forstået i det politiske og administrative liv inden for psykiatrien. Lige fra Socialpædagogernes Landsforbund til Dansk Psykiatrisk Selskab har man peget på det vigtige samarbejde som afgørende fokusområde. Jeg har også selv debatteret emnet flittigt, og havde sidste forår fornøjelsen af at holde et oplæg om emnet for Sundhedsstyrelsens ekspertpanel inden for psykiatri. Her var mit budskab også nødvendigheden af sammenhæng. Jeg præsenterede vores model, hvor Granhøjen har et tæt samarbejde med Skovhus Privathospital om den psykiatriske behandling. En model, der kan kopieres ved, at alle bosteder – kommunale som private - har et psykiatrisk hospital som er deres faste samarbejdspartner og som følger beboernes behandling.
Samarbejde bør være fokus i hele psykiatrien
For få dage siden skrev Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab Torsten Bjørn Jacobsen, SINDs landsformand Knud Kristensen og forkvinden Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen en kronik i Jyllands-Posten om problemerne i psykiatrien. De gav det billede, at psykiatrien er et hus med hul i taget, men i stedet for at skifte taget, så bliver man ved med at reparere huller. Ligesom jeg selv har oplevet, at politikere og embedsmænd gerne vil høre om vores bud på løsningerne, så peger de ganske rigtigt på en vis lydhørhed hos politikerne.
De skriver: ”Ind imellem får man indtryk af, at der er spirende politisk lydhørhed. I forslaget om etablering af nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er der f.eks. gode visioner om at samle den psykiatriske behandling, misbrugsbehandlingen og den rehabiliterende indsats under samme tag, lige som der tales om, at der skal være forskellige dagsaktiviteter som motion, kreative fag og læring i, hvordan hverdagen mestres. Man må blot undre sig over, at dette tilsyneladende kun er en ambition for de nye tilbud. Hvorfor er det ikke den overordnede ambition for psykiatrien generelt?”
Mere præcist kan det næsten ikke siges. Dog skal det tilføjes, at de tre kronikører kalder forslaget for et misfoster, fordi afdelingerne hverken er et botilbud eller en hospitalsafdeling – og samtidig får udvidede tvangsbeføjelser.
Så der er allerede en bred anerkendelse af, at sammenhængen er en af de helt store udfordringer i psykiatrien. Men det er åbenbart lidt svært at anerkende dem, der rent faktisk praktiserer den sammenhæng.
Invitation til ombudsmanden
Vi har brug for ombudsmandens rapport til at belyse problemerne, og jeg er sikker på, at Granhøjen også kan blive klogere af Ombudsmandens analyse af problemerne. Men vi har også brug for at få de gode eksempler frem, hvor det rent faktisk lykkes. Derfor håber jeg meget, at Granhøjen og Skovhus Privathospital er blandt 10-12 socialpsykiatriske botilbud og 6-8 psykiatriske afdelinger, som Ombudsmanden skal besøge. Men håb er ikke altid nok, så vi har i fællesskab inviteret Ombudsmanden til et tilsynsbesøg, så vi kan give vores perspektiv på, hvad det udstrakte samarbejde mellem den psykiatriske behandling på Skovhus Privathospital og den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats på botilbuddet under Granhøjen betyder. For det vil kunne give perspektiv til rapporten. Vi har brug for løsninger nu. For at bruge billedet med psykiatrien som et hus, så ved vi, at taget ikke bare har huller, fundamentet vakler også. Vi skal bygge et helt nyt hus.
Deltag gerne i debatten her på bloggen og kom med bud på, hvordan vi styrker samarbejdet mellem psykiatrien og bostederne.
