Mandag er det 100 år siden, at Det Konservative Folkeparti holdt stiftende landsråd. Søren Pape Poulsen markerer det skarpe hjørne som den partiformand, der har stået i spidsen for det mindste konservative parti.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Hvordan er det at fejre jubilæum med historisk lav vælgeropbakning?
- Det havde da været sjovere, hvis vi havde haft en større vælgeropbakning. Men vi er i gang med at sætte retninger for, hvor vi gerne vil hen. Jeg er meget bevidst om, at min rolle er at stå i spidsen for en langsigtet genopbygning af partiet. Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring, som jeg er meget ydmyg over for. Hvad vil du gøre for at vende skuden? - Jeg tror, at mange har svært ved helt at genkende Det Konservative Folkeparti. Vi har villet være meget for mange, og så er folk blevet i tvivl om, hvad det egentlig er, vi vil. Med den størrelse, vi har, tror jeg, at det er vigtigt, at vi erkender, at vi ikke kan være noget for alle hele tiden. Min opgave er stille og roligt at fokusere på nogle færre ting, få nogle resultater igennem og derfra bygge partiet op. Folk skal opleve, at vi holder vores løfter. Mange års regeringssamarbejde har også slidt på os. At være den lille i et regeringssamarbejde er ikke let. Vi fik mange gode resultater igennem, men hvad nytter det, hvis vi ikke har kunnet høste gevinsten? Hvad er jeres store konservative projekt? - Vi ønsker en stat, der er stærk nok til at løfte de svageste, men for svag til at knække de stærkeste. Det er det, vi har båret på i 100 år. Vi har mange diskussioner internt i partiet, fordi vi har vægt på det sociale, det liberale og det nationale. Den trekløver gør os konservative. Og det betyder også, at selv om vi i dag ikke er et stort parti, så er vi brede politisk set. Og man kan godt skrive politisk historie og få stor indflydelse med mindre end 42 mandater.Er tiden ikke bare løbet fra et konservativt parti?
- Nej. Konservatismen er en del af tidsånden i hele Europa. Der er en stærkere national bevidsthed, fokus på familien og balancen med at tage sig af de svage uden at lægge bånd på de andre. Vi skal bare have dem, der sympatiserer med den tanke, til også at stemme på os. Vi skal være det borgerlige klima- og miljøparti, uddannelses- og dannelsesparti og erhvervslivets parti. Kommer vi til at opleve De Konservative fejre 200 års jubilæum? - Jeg tror ikke, jeg gør. Men jeg er sikker på, at dem, der lever til den tid, gør. - De tanker, der lever i konservatismen, er så rodfæstet i rigtig mange mennesker, at det nu handler om, at vi skal blive bedre til tydeligt og klart at vise, hvad det konservative projekt går ud på. Konservative vil have flad skat på 33 procent for alle De Konservative vil skære i store dele af de offentlige ydelser for på sigt at kunne omkalfatre hele skattesystemet. Det fremgår ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag af et visionspapir, som De Konservative har udarbejdet i forbindelse med partiets 100-års jubilæum på mandag. Fra 2034 vil De Konservative således tage et opgør med den progressive personbeskatning og indføre en flad skat på maksimalt 33 procent, som skal gælde for alle uanset indkomst. - Vi fjerner fradrag og alt andet og siger, at hver gang du tjener tre koner, beholder du selv de to kroner, og den ene går til fællesskabet, siger partiformand Søren Pape Poulsen, der også advokerer for at fjerne selskabsskatten. Til gengæld vil De Konservative udfase den universelle folkepension, afskaffe den automatiske børnecheck, ligesom partiet ønsker at gøre Statens Uddannelsesstøtte (SU) til et lån.- Hvorfor skal folk med formuer have børnepenge, og hvorfor skal man have en ydelse, man ikke har behov for? Derfor ønsker vi at begynde en udfasning af folkepensionen for dem, der har store formuer, siger Pape Poulsen.
Tanken bag partiets 2034-plan er, at de nye visioner skal være trådt i kraft, når de borgere, der bliver født i 2016, fylder 18 år. - Jeg prøver ikke at bilde nogen ind, at det er en økonomisk plan, men nogle gange skal vi turde sige: Hvordan kunne vi tænke os samfundet så ud, og hvad synes vi ville være fair? Hos Venstre kalder gruppeformand Søren Gade visionen for "urealistisk", og Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, tror kalder den meget svær. OVERBLIK: 100 år med Det Konservative Folkeparti Det Konservative Folkeparti har nu været en del af dansk politik i 100 år og er mindre end nogensinde før. Det Konservative Folkeparti afholdt stiftende landsråd 22. februar 1916 og har dermed 100 års jubilæum. Første partiformand var Emil Piper, der sad på posten frem til 1928. Andre konservative partiformænd tæller modstandsmanden John Christmas Møller (1945-1947) og Poul Schlüter (1974-1993). Poul Schlüter er den eneste statsminister, partiet har haft. Han havde regeringsmagten fra 1982-1993. I storhedstiden under Schlüter havde partiet 42 mandater i Folketinget. I dag er der seks. Med 3,4 procent af stemmerne fik De Konservative ved folketingsvalget sidste år partiets dårligste resultat nogensinde. Medlemstallet var i 1960 knap 109.000. Det har været støt dalende siden og ramte lige over 10.000 i 2015. Kilder: konservative.dk og Folketinget. /ritzau/
