Ved årsskiftet sker det.
Lige nu læser andre
Fra 1. januar overtager dao omdelingen og indsamlingen af udlandsbreve fra PostNord.
PostNord vil fortsat sørge for, at der bliver omdelt og indsamlet udlandspakker, ligesom de varetager opgaverne i den internationale postterminal i Kastrup.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse fra Transportministeriet.
Kommer til at koste 46 kroner
Når PostNord fra nytår ikke længere deler breve ud i Danmark, bliver det dao, der overtager udlandsbrevene.
Det betyder, at prisen på at sende et brev til udlandet falder fra de nuværende 50 kroner til 46 kroner, og at brevene skal frankeres med postmærker fra dao.
Læs også
Derudover skal de indleveres i en dao-shop, eller man kan bruge daos service og få hentet brevet hjemme mod et gebyr.
“Som en del af postaftalen skal vi tage hånd om udlandspost. Den mest markante forandring for dem, der skal sende et brev til udlandet er, at det bliver lidt billigere,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Mulighed for refundering
Post Danmarks udtræden af brevmarkedet har betydet, at der har været behov for at finde en midlertidig løsning, hvor dao overtager indsamling og udbringning af udlandsbrevene samt nationale rekommanderede breve og forkyndelsesbreve i 2026.
PostNord vil fortsat stå for de opgaver, der løses i den internationale postterminal i Kastrup.
Den midlertidige model kræver statslig finansiering på 110 millioner kroner (2025-priser).
Læs også
Post Danmarks frimærker vil fra 1. januar 2026 ikke længere være gyldige. Ubrugte frimærker vil i en begrænset periode i 2026 blive refunderet hos PostNord.
PostNord vil også fremover omdele og indsamle udlandspakker.