Aalborg bliver vært for Melodi Grand Prix 2018.

Aalborg bliver vært for sangdyst for syvende gang

Velfærd

16/08/2017 11:38

Nick Allentoft

Værtskab for Dansk Melodi Grand Prix 2018 betyder ifølge borgmester flere gæster og øget omsætning i Aalborg. Se alle byer siden 2000 her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aalborg skal være vært for næste års store sangkonkurrence, Dansk Melodi Grand Prix 2018.   Det står klart onsdag formiddag på et pressemøde i Aalborg Kongres & Kultur Center.   Byens idræts- og kulturcenter, Gigantium, kommer til at danne ramme om den tv-transmitterede kulturbegivenhed.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) glæder sig over, at landets fjerdestørste by får værtskabet.

- Det betyder, at vi får masser af omtale, markedsføring og gæster til byen. Så vi synes, det er fantastisk og glæder os rigtig meget, siger han.   Aalborg er ikke uvant med rollen som værtsby for showet.    Faktisk er det syvende gang siden 1992, at Nordjyllands hovedstad lægger scene til det musikalske festfyrværkeri.   Det er ikke kun de voksnes melodigrandprix, Aalborg skal huse. Børnenes MGP følger også med.   Værtskabet er ikke en gratis omgang for kommunen, men pengene er ifølge borgmesteren givet godt ud.   - Vi lægger i omegnen af et par millioner kroner, som vi putter i arrangementet. Sådan er det jo, når man gerne vil arrangere noget, siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Denne sommer kom Aalborg også på landkortet i forbindelse med en anden stor begivenhed.

- Nu havde vi DGI's Landsstævne i sommer, som var et kæmpe arrangement. Det investerede vi omkring 20 millioner kroner i at få til Aalborg.   - Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de her arrangementer giver et afkast i form af flere indbyggere og en øget omsætning, som er med til samlet set at skabe et positivt regnskab for byen, siger borgmesteren.   I år var det Herning, der dannede ramme om showet, som blev vundet af sangeren Anja Nissen med nummeret "Where I Am".   Det udløste en billet til det internationale melodigrandprix, der fandt sted i maj i Ukraine.    Her måtte Anja Nissen dog tage til takke med en 20.-plads.   Konkurrencen blev vundet af portugisiske Salvador Sobral, der sang sig ind i europæernes hjerter med en stille ballade.   FAKTA: Her er værtsbyerne for melodigrandprix siden 2000 Aalborg skal næste år være vært for melodigrandprix. Se hvilke andre byer, der ellers har huset showet. Aalborgs kultur- og idrætscenter Gigantium bliver næste år ramme om Dansk Melodi Grand Prix 2018.    Her kan du se, hvilke byer der har huset arrangementet siden 2000.   2018: Aalborg. 2017: Herning. 2016: Horsens. 2015: Aalborg. 2014: Odense. 2013: Herning. 2012: Aalborg. 2011: Ballerup. 2010: Aalborg. 2009: Herning. 2008: Horsens, semifinaler i København. 2007: Horsens, semifinaler i Holstebro og Aalborg. 2006: Aalborg. 2005: Horsens. 2004: Aarhus. 2003: Intet dansk melodigrandprix. 2002: København. 2001: Herning. 2000: København.   Kilde: dr.dk.   /ritzau/        

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.