I 2014 mistede 4800 personer retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. En ydelse der i foråret 2013 blev kastet ud som redningskrans til det uventede høje antal, der mistede dagpengeretten som følge af den tidligere VK-regerings dagpengereform.
Det viser tal fra a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.
Konsekvenserne kan ramme den enkelte familie meget hårdt, siger Torben Poulsen, der er formand for AK-Samvirke.
Spørgsmål: Hvis man er blandt de 4800 personer, som har mistet retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i 2014 og ikke er kommet tilbage i beskæftigelse, hvad er alternativet så?
- Det er det frie fald, kan man sige. De kan måske få kontanthjælp, eller også er der ingen forsørgelse. Det er folk, som har været på arbejdsmarkedet og har haft en fornuftig lønindtægt, som bliver uforskyldt ledig.
- Det er en voldsom økonomisk deroute for familier, som har børn, der gerne vil gå til sport og dyrke idræt, hvor man kan blive nødt til at melde dem ud, siger Torben Poulsen til Ritzau.
Hvad der konkret sker med folk, som har mistet retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, findes der ikke en statistik for.
- Vi har prøvet at tage kontakt til dem, men folk er ikke meget for at oplyse, hvad der sker.
- Hele den snak, der har været de seneste 5-10 år, hvor man nedgør og mistænkeliggør at være ledig eller på kontanthjælp, gør, at folk ikke er meget for at tale om det. De føler sig skamfulde, og det er fuldstændig uberettiget for langt de fleste, siger Torben Poulsen.
Flere personer er på vej til at miste retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Ifølge AK-Samvirke modtog 13.400 personer den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i december 2014.
De personer, der mister retten til dagpenge i 2015, har mulighed for at modtage en anden redningskrans i form af den midlertidige kontantydelse. Ydelsen og vilkårene minder meget om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
FAKTA: Sådan går det når dagpengene forsvinder
16 procent står uden indtægt, når de mister dagpengene. Efter et halvt år er hver fjerde i job.En ny opgørelse fra AK-Samvirke viser, at 50.648 danskere har mistet dagpengeretten i løbet af de seneste to år.
Men hvad er der sket med dem efterfølgende?
* Ritzau har lavet en opgørelse på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for perioden fra januar 2013 til april 2014.
* I denne periode mistede 39.469 danskere retten til dagpenge, og af disse fik 11,8 procent et job i samme måned, som de mistede retten til ydelsen.
* Til gengæld stod 15,7 procent uden hverken løn eller offentlig ydelse, da dagpengene forsvandt.
* De resterende 72,5 procent overgik mestendels til andre offentlige ydelser som arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse eller kontanthjælp.
* Seks måneder efter, at de havde mistet dagpengeretten var 23,2 procent i job, mens andelen, der stod helt uden løn eller offentlige ydelser, var faldet til 9,1 procent.
Kilde: Ritzau på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
FAKTA: 10 gange flere end ventet mister dagpengeret Nyt dagpengesystem kan være på vej i 2016. Dagpengereformen, som blev vedtaget i 2010, har ramt uventet mange.Over 50.000 danskere har på to år mistet retten til dagpenge. Det var oprindeligt ventet at mellem 2000-4000 personer ville falde ud af dagpengesystemet årligt.
Få overblikket over dagpengereformen her:
* Det var VK-regeringen, der sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti i 2010 vedtog ændringerne af dagpengesystemet.
* I mellemtiden skiftede regeringsmagten, så det var Socialdemokraterne, De Radikale og SF, der sad i regeringskontorerne, da de første arbejdsløse oplevede konsekvenserne af reformen.
* Dagpengereformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede den længden af den periode, man skal være i arbejde for at genoptjene retten til dagpenge, fra 26 til 52 uger.
* Det var oprindeligt forventet, at 2000-4000 ville miste retten til dagpenge i løbet af det første år. Det har vist sig at blive et langt højere tal.
* I 2013 røg mere end 33.900 ud af systemet, og 16.748 røg samme vej i 2014.
* Dermed har i alt 50.648 mistet dagpengeretten på to år.
* For at hjælpe det uventede høje antal ledige har regeringen kastet flere såkaldte akutpakker ud.
* Først forsøgte man med blandt andet løntilskud og akutjob. Siden indførte man i maj 2013 en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til dem, der faldt ud af dagpengesystemet.
* De personer, der mistede dagpengeretten i første halvår 2013, havde mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse frem til oktober 2014.
* I 2014 mistede 4800 personer retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
* Personer der mister retten til dagpenge i 2015 har mulighed for at få en ny midlertidig kontantydelse, der på mange måder minder om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Et nyt dagpengesystem ligger formentlig og venter i horisonten:
* Den 27. juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres.
* Statsministeren har bedt kommissionen om at fremrykke sine anbefalinger fra årsskiftet 2015/2016 til september 2015, således at et nyt dagpengesystem kan træde i kraft 1. januar 2016.
Kilder: Ritzau og AK Samvirke, a-kassernes brancheorganisation