Jesper Bengtson
Pengene skal findes hos de rigeste, lyder meldingen.
Når man står i supermarkedet og ser priserne på helt almindelige varer, kan man hurtigt få sved på panden.
Smør, mælk og kaffe er blot et par eksempler på, at dagligvarer er blevet markant dyrere gennem de seneste år.
Særligt ældre mærker presset, fordi indkomsten ofte er fast, skriver Faglig Senior.
Typisk er der ikke meget at give af, når priserne bevæger sig opad.
Netop derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation nu fremlagt et forslag, som skal være med til at lette den økonomiske byrde.
Mere luft i budgettet
Organisationen foreslår en samlet pakke, der skal styrke økonomien hos pensionister med de laveste indkomster.
Fokus er især på folkepensionister, som ikke har en større opsparing.
Kernen i udspillet er en midlertidig fødevarecheck, som skal kompensere for de høje priser på mad.
De foreslår en fødevarecheck, som skal give 1.200 kroner ekstra til de hårdest ramte. Helt konkret er det de 20 procent af pensionisterne med lavest indkomst.
For en enlig folkepensionist kan beløbet i første år løbe op til omkring 4.000 kroner.
Udbetalingen skal ske automatisk via skatten.
Beløbet bliver gradvist mindre ved højere indkomster, og ordningen foreslås udfaset frem mod 2030, da købekraften – ifølge FH – forventes at være bedre på det tidspunkt.
FH er klar til at afsætte 3,5 milliarder kroner til fødevarechecken det første år.
De har samtidig regnet på effekten for den enkelte. En enlig folkepensionist med en bruttoindkomst på cirka 24.000 kroner om måneden kan ifølge beregningerne få et årligt løft på knap 4.000 kroner.
Betales af de rigeste
Men hvor kommer pengene fra?
Forslaget skal finansieres af dem med de største formuer. FH foreslår en formueskat, der kun rammer den rigeste ene procent – og der bliver sat tal på.
Det lyder på 0,3 procent af formuer over 20 millioner kroner.
Ifølge FH vil skatten give cirka 5 milliarder kroner om året og i gennemsnit koste den rigeste ene procent omkring 82.000 kroner årligt.
Derudover foreslås ændringer i beskatningen af meget høje indkomster, så kapitalindkomst beskattes på samme måde som løn.
Det skal ifølge FH forhindre skatteomgåelse og give yderligere 1,7 milliarder kroner.
Baggrunden er en stigende ulighed. FH peger på, at den rigeste ene procent ejer omkring en fjerdedel af den samlede formue, mens mange pensionister lever med små økonomiske marginer.
