Spørgsmålet om, hvorvidt der vil være større fordele i, at folkeskolen er statsejet fremfor at høre under kommunerne, bliver onsdag taget op på Danmarks Lærerforenings kongres i København.
Her skal man drøfte, om forsamlingen vil give opbakning til en model, hvor folkeskolerne skifter ejeren ud. Det skriver Berlingske.
Ifølge lærerforeningsformand Anders Bondo Christensen kan et ejerskifte sikre en bedre sammenhæng mellem skolens opgaver og økonomi.
- På Christiansborg står de og lover guld og grønne skove. Men når det kommer til at sikre, at skolerne har de nødvendige ressourcer, melder Christiansborg hus forbi og siger, at det er en kommunal opgave, siger han i et interview med Berlingske. Samtidig siger kommunerne ifølge Bondo Christensen, at de er så stramt styret af regeringen, at de ikke har andet valg end at spare på skolerne. - Vi bliver nødt til at skabe et system, hvor de, der lover guld og grønne skove, også tager ansvaret for, at skolerne får de nødvendige ressourcer, siger Anders Bondo Christensen til Berlingske. I 2011 kaldte Anders Bondo Christensen et forslag fra nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner for et "hovsamissil". Men nu siger lærerformanden, at han kan konstatere, at der ikke er sket de samme besparelser på gymnasierne som i folkeskolerne. Det bunder ifølge formanden i, at beslutningen om gymnasiernes økonomi bliver truffet som led i en finanslov. Og til Berlingske siger han, at han ikke tror, at mange Christiansborg-politikere vil stå model til de massive besparelser, der er blevet gennemført på folkeskolerne. Hvis ikke kongressen taler for selveje, så håber formanden, at man kan finde en anden kobling mellem økonomi og ansvar. Ifølge ham er man endt i et tomrum, hvor aben skubbes frem og tilbage og ender hos skolelederne. Forældre-formand: Statsejede skoler kan være en fordel Anders Bondo Christensen kan se frem til en positiv dialog med foreningen Skole og Forældre, der varetager interesserne for forældre med børn i folkeskolen. I hvert fald lytter foreningens formand, Mette With Hagensen, gerne til forslaget. - Vi skal selvfølgelig blive klogere på forslaget, inden vi vil anbefale det, men vi afviser bestemt ikke idéen og vil gerne være med til at tage snakken videre, siger hun til Ritzau. En ændring vil betyde, at folkeskolernes struktur i højere grad kommer til at ligne den på gymnasierne, der siden amternes nedlæggelse i 2007 har været selvejende institutioner. Dermed fratages kommunerne ansvaret for den daglige drift af folkeskolerne. Som en af de ting, der potentielt kunne forbedres ved en ny struktur, fremhæver Mette With Hagensen muligheden for at få mere ensartede muligheder på landets folkeskoler. - Skolernes økonomi er lige nu meget forskellige fra kommune til kommune. Men ved at lade staten overtage ansvaret, kan vi sikre, at der er nogenlunde den samme økonomi på landets skoler. Så det kunne være en fordel, siger hun og tilføjer: - På den anden side, så hører man jo heller ikke kun gymnasierne sige, at det er lykken at være selvejende institution. Og kigger man på udlandet, er der heller ikke kun gode erfaringer med statsejede skoler, påpeger Mette With Hagensen. Hun understreger derfor, at der er brug for at diskutere emnet til bunds. Også for at finde ud af, hvilken rolle skolebestyrelsen skal spille i en eventuelt ny skolestruktur. Lærerforeningen holder kongres i København i dagene 8. til 10. september.
