Bliver truet med bøder: Tandlæger kæmper for retten til af give gratis eftersyn

Velfærd

01/09/2016 16:00

Nick Allentoft

En overenskomst står måske - måske ikke - ikke i vejen for rabatter og gratis tandeftersyn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tandlæger bliver truet med bøder, hvis de tilbyder kunder gratis eller billige tandeftersyn - men nogle gør det alligevel. Det skriver Politiken onsdag.

Tandlægekæden Godt Smil måtte sidste år droppe et tilbud om gratis tandeftersyn til de patienter, der ikke har været til tandlægen i årevis.

Det gratis eftersyn indeholdt også en behandlingsplan, så patienterne kunne få en fornemmelse af, hvor meget tænderne skulle ordnes efterfølgende.

Tandlægeforeningen siger imidlertid, at en sådan fremgangsmåde er ulovlig. Foreningen mener, at det gratis tandeftersyn er i strid med den overenskomst, som tandlægerne har indgået med Danske Regioner.

Politiken har været i kontakt med flere tandlæger og kæder, der også har været tvunget til at droppe de gratis tandeftersyn, eller den rabat de har tilbudt eksempelvis studerende på ydelser.

Ingen ønsker dog at stå frem med navn af frygt for at komme i "bad standing i Tandlægeforeningen", som det bliver udtrykt af en tandlæge, der foretrækker at være anonym.

Helt præcist henviser Tandlægeforeningen til en kendelse fra det såkaldte Landssamarbejdsudvalg, LSU, fra 2014. 

Udvalget består af repræsentanter fra både Danske Regioner og tandlægerne og skal fortolke reglerne i overenskomsten i tvivlstilfælde.

Kendelsen fra 2014 fastslår, at tandlæger ikke har "ret til at yde rabat på ydelser, hvor der er aftalt fast honorar. Der kan således ikke tages en anden pris - hverken lavere eller højere", skriver Politiken.

Bliver denne regel overtrådt, kan det udløse bøder, lyder advarslen til flere af de tandlæger, der har tilbudt billige eller gratis eftersyn.

Ifølge formanden for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau (S), er dog det uklart, hvorvidt de gratis tandeftersyn er i strid med overenskomsten.

- Der har også været en beslutning i LSU, hvor man har givet nogle undtagelsestilfælde. Spørgsmålet er så, om det også gælder enkelt konsultationer, siger han til Ritzau.

- Det vil være oplagt at tage sagen op i LSU igen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.