- Det kan være enkeltpersoner, grundejere eller beboerforeninger, som vil have politiet ud og måle på enkelte strækninger, hvor de synes, at der bliver kørt for stærkt, siger han til DR Østjylland.
Østjyllands Politi får så mange henvendelser, at de har svært ved at nå ud til alle.
-Vi fik en henvendelse fra en borger i går, som handlede om en skolevej med fartgrænse på 50 kilometer. Der kører vi ud i dag.
Sydøstjyllands Politi oplever også, at deres fotovogne er blevet en efterspurgt bil, fortæller politikommissær Jesper Engelund.
-Det er typisk folk, der oplever problemer ved egen bopæl, og størstedelen af dem bor, hvor en landevej skærer igennem et mindre bysamfund, siger han.
Dette år fik politiet mange nye fotovogne, og det har givet mulighed for at reagere lynhurtigt på en borgerhenvendelse.
-Vi kan opsætte dem mange steder, hvor vi måtte give fortabt med det gamle udstyr, siger Jesper Engelund siger han til DR Østjylland.
Ellers hjælper borgerne gerne politiet med at finde de bedste steder til fotovognene.
- Når de skriver eller ringer, så siger de ofte, at vi rigtige gerne må holde ved deres bopæl, for de er glade, bare vi kommer.
Det er ikke kun vognene, som er populære. Også politiet nyder godt af borgernes glæde over fartkontrollen.
-Det er ikke usædvanligt, at en betjent får tilbudt både kaffe og wienerbrød, når de stiller målevognene op, siger Jesper Engelund, mens det østjyske politi også mærker taknemmeligheden.
- Når vi holder derude, er der flere borgere, som henvender sig og takker, siger Michael Henningsen fra Østjyllands Politi
Hos Sydøstjyllands Politikreds afslører de i dag kun halvt så mange fartsyndere i timen som for fem år siden.
Rigspolitiet vil sidst på året lave en landsdækkende undersøgelse af effekten af de mange nye fartkontroller.