Mere regn, søbredder, der synker, tilgroede åer og drænrør, der ikke længere kan transportere de stigende vandmængder væk.
Alt dette betyder, at dele af Danmark er på vej til at blive omdannet til sumpområder, vurderer en række eksperter.
Det skriver Jyllands-Posten.
Det får store konsekvenser for de tusindvis af mennesker, der bor på lavtliggende grunde, har jord ned til åer, søer og vandløb, samt for landmænd, hvis marker efterhånden ikke kan dyrkes.
Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl. - Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen står til at ændre. Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer. - Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år. - Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) erkender problemer med vandet. - Der er ingen tvivl om, at der er mere vand, vi skal forholde os til. Kommunerne er nødt til at gøre en større indsats. Derfor har jeg blandt andet gjort opmærksom på, at kommunerne er forpligtet til at sørge for at skære grøde i vandløbene. - Det kan også komme på tale at leje arealer, der kan blive oversvømmet i en periode for at undgå, at der trænger vand ind i en by, siger hun til Jyllands-Posten. De seneste knap 150 år er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. I 2015 tangerede vi nedbørsrekorden med 905 mm nedbør på et år. Klimaminister: Klimaindsats rammes ikke af besparelser Den store indsats, som vandselskaberne gør på klimatilpasningsområdet, vil ikke blive ramt af en ny lov om effektiviseringer af vandsektoren. Det slår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu fast. En ny vandsektorlov er lige på trapperne for at sikre lavest mulige vandpriser til forbrugere og virksomheder. Den pålægger vandselskaberne at gennemføre effektiviseringer på 1,3 milliarder kroner frem til 2020. Men vandværker og kommuner mener, at loven vil spænde ben for vandværkernes medfinansiering af den store klimaindsats, som er i fuld gang rundt om i landet for at begrænse milliardtabene ved skybrud. - Inden loven vedtages vil jeg sikre, at klimaindsatsen ikke rammes. Vandselskaberne gør en meget flot indsats på klimaområdet, og den skal ikke bremses, siger Lars Chr. Lilleholt (V). Kommunernes gennemførelse af vandplanerne er hidtil sket i tæt parløb med vandforsyningsselskaberne, som har kunnet finansiere løsninger på overfladen i byer 100 procent via vandprisen. Det lagde lovforslaget op til at begrænse. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Jørn Pedersen (V), har udtalt, at en stor del af arbejdet vil gå i stå. Hvilket han beklager stærkt, da vandselskaberne laver mange grønne klimaløsninger, der ofte er billigere end de klassiske løsninger med store nedgravede kloakrør. Men det vil ikke ske, forsikrer klimaministeren. - Det er et område, hvor udgifterne svinger meget fra år til år og en stor udfordring. Det er afgørende, at vandselskaberne fortsat kan lave de nødvendige tiltag. De og kommunerne kan tage det helt roligt, siger han. Han vil, inden loven skal 3. behandles i Folketinget drøfte sagen med forligspartierne bag vandsektorloven, som omfatter samtlige partier minus Liberal Alliance. FAKTA: Her er de seneste skybrud fra hovedstaden Blot et af de tilbagevendende skybrud, der rammer landet, kostede alene i København seks milliarder kroner. Hovedstaden har adskillige gange været hårdt ramt, når himlen har åbnet for sluserne. * 2011, 2. juli: Hele København ramt - især Indre By, hvor kældre, stuelejligheder og gader stod under vand, og kloakker løb over. - Det tog flere dage at normalisere de trafikale forhold, dele af byen manglede varmt vand i en uge, og det tog flere uger at rydde op. - Forsikringsselskabernes erstatningsudbetalinger løb op i omkring 6 milliarder kroner. * 2013, 18. september: Et lokalt skybrud ramte især det østlige Amager og Islands Brygge i København. Kloakker løb over og oversvømmede veje og gader. * 2014, 31. august: Skybrud ramte København - voldsomst på Østerbro, hvor mange gader og veje blev lukket af vand. * 2015, 4. september: Skybrud ramte især Frederiksberg, Nordvest, Østerbro og nordlige forstæder. Mange veje lukket af vand. * Det er baggrunden for, at kommunen har vedtaget en plan med cirka 300 tiltag til i alt ti milliarder kroner. * Den skal gennemføres over de næste 20-25 år for at beskytte byen og borgerne mod oversvømmelser. Det vil ske i form af nye vandløb, underjordiske skybrudstunneler og regnvandssøer. Kilde: HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. /ritzau/ /ritzau/
