Flere tech-virksomheder i Silicon Valley indfører formatet.
Lige nu læser andre
I dag ligger en fuldtidsuge på 37 timer i ugen.
Tager man dog turen til verdens teknologiske centrum, ‘Silicon Valley’ i den amerikanske storby San Fransisco, er der dog virksomheder, der har i sinde at lave om på dette.
Flere ambitiøse virksomheder inden for kunstig intelligens forsøger sig nemlig med at indføre den såkaldte 9-9-6 arbejdsuge. Det vil altså sige, at medarbejderne møder fra klokken 9-21 seks dage i ugen.
Formatet startede i Kina, men har nu fundet vej til de mange tech-startups i området omkring Silicon Valley, hvor ambitionerne er skyhøje. Derfor præsenterer flere virksomheder allerede nu deres jobkandidater for krav om de 72 arbejdstimer.
Også arbejdemiuljøet er markant anderledes, end de fleste er vant til.
Rekrutteringen foregår til et miljø, såkaldte ‘houses’, hvor medarbejderne stort set lever på kontoret i de 6 dage.
Over for den amerikanske avis Washington Post beskriver Magnus Müller, der er CEO i virksomheden Browser Use, et tempo uden pauser, også på søndage og til langt ud på natten.
Læs også
CEO Kinjal Nandy fra en anden tech-virksomhed, Sonatic, kræver fremmøde alle ugens dage, hvorimod medarbejderne til gengæld for dækket kost, logi og abonnementsordninger som en del af pakken.
Til Washington Post forklarer historikeren Margaret O’Mara, at 9-9-6 foramtet taler direkte ind i Silicon Valleys gamle konkurrenceånd. Semikonduktorernes tid i 1960’erne var præget af lange vagter og en sult efter at komme først og være bedst.
Det er dog ikke alle, der er solgt på ideen.
Ifølge venturekapitalisten Deedy Das fra Menlo Ventures kan 9-9-6 føre til kontraproduktive resultater. “Yngre iværksættere har en tendens til at tro, at flere timer er lig med flere resultater,” forklarede han til Washington Post. “Folk med erfaring ved derimod, at 40 eller 50 timers veltilrettelagt arbejde kan være langt mere produktivt end 80 timer med konstant stress.”
Med AI-ræset i fuld gang er der ingen tvivl om, at virksomheder skal rykke hurtigt hvis de vil være med i front, men usikkert er det dog, om en arbejdsuge på 72 timer er vejen dertil.