Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at EU på mange områder har udviklet sig i retning, der hæmmer medlemslandenes selvbestemmelse.
Det siger han til Berlingske.
- Der skal være mindre indblanding i landenes sociale systemer og mindre indblanding i landenes kulturelle forhold og mere respekt for, at landene selv kan vælge deres vej. Sådan at der er noget magt, vi trækker hjem til Danmark fra Bruxelles. Ikke blot for at trække noget hjem, men for at sikre at Bruxelles fokuserer på det rigtige - altså EU's kerneopgaver, der er de grænseoverskridende problemer, siger han til avisen.
Storbritannien står overfor for en folkeafstemning 23. juni om fremtiden i EU. Og Kristian Jensen håber, at briterne ender med at stemme ja til at blive i unionen. - Hvis Storbritannien forlader EU, så vil Danmark miste sin tætteste allierede i det europæiske samarbejde. Vi har ikke været enige med Storbritannien om alt, men om rigtig, rigtig meget. Hvis briterne stemmer sig ud af EU, vil det være et stort tab i forhold til Danmarks mulighed for at påvirke i Europa, siger ministeren til Berlingske. S ønsker justering af EU's indblanding i medlemslandene På visse områder er EU blevet for vidtrækkende. Og på visse områder skal EU blander sig markant mere. Det er meldingen fra Peter Hummelgaard Thomsen, EU-ordfører for Socialdemokraterne, efter at udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Berlingske udtaler, at EU bør blande sig mindre, fordi EU på nogle områder hæmmer sine medlemslande. - Der er nogle områder, hvor EU skal blande sig mindre. Det kan for eksempel være at fortolke arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor det kan have karakter af at gribe ind i den samfundsmodel, som vi i Danmark i årtier har gjort os umage for at bygge op. - Men der er virkelig også områder, hvor vi har brug for, at EU blander sig markant mere, siger Peter Hummelgaard Thomsen. Han mener, at EU bør få mere magt i forhold til at forhindre social dumping og skattely. - Vi har brug for, at EU blander sig mere i forhold til, hvordan vi bedst muligt forhindrer social dumping på arbejdsmarkedet. Der er brug for flere fælles løsninger for at komme det problem til livs. Jeg synes, at alle EU-lande er nødt til at overføre mere magt og mere kompetence til EU, når det handler om at skabe beslutninger og regulering, som kan forhindre for eksempel skattely. Vi har set, at der er problemer med virksomheder og personer med store formuer, som placerer deres penge uden for skattevæsnet og fællesskabet, siger Peter Hummelgaard Thomsen. Thulesen Dahl: Britisk EU-valg kan udløse dansk folkeafstemning Den kommende britiske EU-folkeafstemning kan også blive afgørende for Danmarks EU-medlemskab. For uanset om briterne 23. juni stemmer ja eller nej til en ny EU-aftale, insisterer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på, at Danmark skal følge vores måske nærmeste allierede og fjerne os fra det europæiske fællesskab. Og hvis den bevægelse kræver en vejledende dansk folkeafstemning, tøver regeringens stærkeste støtteparti ikke med at forlange en. Det skriver Berlingske mandag. - Det er en skæbnestund for Europa, herunder Danmark. Vi skal ikke trille tommelfingre, ligesom de gør i Bruxelles, og tænke: Uha, snart er der afstemning i Storbritannien. Nej, det britiske valg kan give Danmark muligheder, som vi ikke drømmer om i dag, og dem skal vi gribe, siger Kristian Thulesen Dahl til Berlingske: - Diskussionen om EU begynder og slutter altid med, om vi vil melde Danmark ud af EU. I min terminologi skal vi ikke melde Danmark ud af EU, men ind i noget nyt samarbejde. For nylig var DF's koordinationsudvalg på en politisk studietur til London, hvor de mødtes med britiske toppolitikere fra begge fløje i EU-spørgsmålet og andre sagkyndige. Ud over Thulesen Dahl tæller udvalget gruppeformand Peter Skaarup, næstformand Søren Espersen, medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt og pressechef Søren Søndergaard. /ritzau/