DR's dramachef stopper og flere ansatte følger med

Velfærd

12/10/2017 13:11

Nick Allentoft

DR's dramachef, Piv Bernth, har opsagt sin stilling og vil prøve noget nyt, skriver DR.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

DR's dramachef siden 2012, Piv Bernth, har valgt at stoppe i DR.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at det er et tab for DR, at Piv Bernth har valgt at stoppe som dramachef. Men selv om jeg gerne havde set Piv Bernth fortsætte, så har jeg også forståelse for hendes ønske om at prøve noget nyt, siger DR's kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, i pressemeddelelsen.

Piv Bernth siger farvel til DR i slutningen af november for i stedet at starte et nyt produktionsselskab.

Piv Bernth er dog ikke den eneste, der i denne omgang siger farvel til DR.

Også souschefen i DR Drama, Lars Hermann, har valgt at stoppe.

Ligeså har producenterne Dorthe Riis Lauridsen, Anders Toft Andersen og Karoline Leth opsagt deres stillinger - alle med henblik på i stedet at starte i det private produktionsselskab.

Producent Karoline Leth vil først fratræde sin stilling i DR ved udgangen af marts 2018.

Piv Bernth har i over 30 år haft DR som sin arbejdsplads.

- DR har været min hjemmebane i over 30 år som freelanceinstruktør, producent og de seneste fem år som dramachef. Det har været en fantastisk lærerig og storslået epoke at være en del af.

- Tiden er nu rigtig til at lade nye kræfter komme til i DR, og jeg glæder mig til at tage nye udfordringer op, siger Piv Bernth.

I sin tid som dramachef på DR har hun stået bag dramaserier som "Forbrydelsen", "Borgen" og "Arvingerne".

Stillingen som dramachef i DR bliver slået op i denne uge, og her er klare forventninger til en kommende chef.

- Det bliver op til den nye dramachef at sikre en fortsat visionær videreudvikling af DR's internationalt anerkendte dramaafdeling, siger kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.