Efter mere end 20 år: Støjgener udskyder danske kampfly igen

Infrastruktur

02/03/2018 08:59

Freja Eriksen

Danmark gik i gang med arbejdet med de nye F-35-kampfly i 1997, men de første fly ventes først klar i 2023.

Frygten for alvorlige støjgener for naboerne betyder, at Forsvarsministeriet har besluttet at ændre på planerne for de nye F-35-kampfly. 

Det betyder, at flyene bliver forsinkede i forhold til den oprindelige plan.

Processen med at udvikle F-16-flyets afløser startede for mere end 20 år siden.

1997: Danmark går med i industrisamarbejdet omkring udviklingen af F-35-jagerne.

2005: Forsvarets Materieltjeneste beder flyproducenter om informationer til en konkurrence om at blive Danmarks nye kampfly.

2007: Et særligt projektkontor - Projekt Nyt Kampfly - oprettes. Det skal lave en analyse, der skal danne grundlag for politikernes valg af nyt kampfly.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

2008: Finanskrisen indtræder.

2009: Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) udskyder i to omgange beslutningen om typevalget til starten af 2010. 

2010: Ny forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) lægger beslutningen på is.

Marts 2013: Kampflykonkurrencen genstartes.

Foråret 2015: Projekt Nyt Kampflys rapport med beslutningsgrundlaget for typevalget er færdig, men låses inde, mens skiftende forsvarsministre fortsætter med at udskyde den politiske del af processen. 

Maj 2016: Regeringen peger på F-35 som sit bud på Danmarks nye kampfly og anbefaler indkøb af 27.

9. juni 2016: Flertal beslutter at købe 27 F-35-fly.

14. december 2017: Finansudvalget tiltræder et aktstykke fra Forsvarsministeriet og godkender dermed i første omgang 16,37 milliarder kroner til indkøb af flyene.

Forsvarsministeriet meddeler, at man af hensyn til naboerne flytter det kompleks, der skal huse kampflyene. Det vil forsinke flyet, så det første F-35-fly først kan ventes at lande i Danmark i 2023 - 26 år efter arbejdet med at finde F-16-flyets afløser blev indledt.

Kilder: Forsvarsministeriet og Ritzau. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce