Attentaterne 13. november i Paris har sat fart i tiltag, der skal styrke sikkerheden i Europa, og onsdag har EU-Kommissionen fremlagt en større plan for terrorbekæmpelse.
Blandt andet vil man kriminalisere rejser til terrortræning i eksempelvis Syrien og Irak, hvor den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat har vundet terræn. Også finansiering, planlægning og støtte til den slags aktiviteter skal gøres strafbare.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Lovgivningen ligger på retsområdet, hvor Danmark har et forbehold, der skal til folkeafstemning torsdag 3. december.
Bliver det et ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, kan Danmark vælge at gå med i samarbejdet. Bliver det et nej, er det ikke en mulighed.
Med lovudspillet vil man også sikre, at man sætter mere effektivt ind mod illegal handel med våben og sprængstoffer.
De fleste af initiativerne har været undervejs længe, og nogle blev støbt i forlængelse af angrebet på ugemagasinet Charlie Hebdo i januar - også i Paris.
Angrebene 13. november i Paris, som har kostet 130 mennesker livet, var ifølge franske myndigheder planlagt af en tidligere Syrien-kriger.
Derfor har de 28 EU-lande haft særlig fokus på at bekæmpe netop den udfordring og gå sammen mod den grænseoverskridende terror.
- Stigningen i antallet af EU-borgere, som rejser ud som krigere i udlandet, kræver et fælles strafferetligt svar, siger EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans.
Onsdagens tiltag indeholder også, at Europol styrkes, så politienheden bedre kan begrænse og stoppe den illegale handel med våben og eksplosiver.
Samtidig indføres større kontrol med varer over EU's ydre grænser, mens informationsdelingen mellem både medlemslande og tredjelande styrkes.
Kommissionen fremlagde midt i november en våbenpakke, der indeholdt en stramning af reglerne for våbenhandel. Samtidig skærpede man kontrollen med våbensamlere og gjorde det helt forbudt for private at besidde visse halvautomatiske våben.
/ritzau/
