EU vil lade politiet dele elektroniske beviser på tværs af grænser

Europa

18/4/18 5:35

Freja Eriksen

Står det til EU-Kommissionen, skal politiet i medlemslandene have nemmere adgang til elektroniske beviser.

Det skal være lettere og hurtigere for politiet og retsmyndighederne i EU-lande at få fat i elektroniske beviser såsom e-mails og dokumenter gemt i skyen.

Nye regler skal sørge for, at politiet på tværs af medlemslandene kan indsamle den nødvendige information til at efterforske, retsforfølge og spore kriminelle og terrorister.

Sådan lyder det i ét blandt en række af forslag, der skal styrke EU-borgers sikkerhed. De kommer i kølvandet på flere angreb de seneste år og fremlægges tirsdag af EU-Kommissionen.

Ifølge EU-kommissæren for retlige anliggender, forbrugerpolitik og ligestilling, Vera Jourová, involverer omkring 85 procent af alle kriminelle efterforskninger elektroniske beviser. Mere end halvdelen af dem involverer anmodninger på tværs af landegrænser.

I dag kan det tage op til 120 dage at få adgang til disse beviser fra et andet medlemsland.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Dagens forslag skal løse problemerne og drastisk reducere ventetiden til kun ti dage. I hastesituationer til kun seks timer, siger Vera Jourová under en pressekonference i EU-Parlamentet i Strasbourg.

- Med de nye regler vil myndighederne kunne anmode om beviserne direkte fra serviceudbyderne i et andet medlemsland, siger hun.

Selv hvis serviceudbydernes hovedkontor ligger uden for EU, eller den anmodede data er opbevaret i et tredje land, skal det udleveres inden for tidsfristen på ti dage.

Er der tale om særligt personfølsomme oplysninger, skal en dommer dog godkende anmodningen for at sikre alle involveredes rettigheder.

- Det er en sand revolution inden for europæiske kriminalsager, siger Vera Jourová. 

Hun bakkes op af kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans. Han mener, at de kriminelle i dag undslipper lovens lange arme ved at gøre brug af kommunikation online på tværs af landegrænser.

- Der må ikke være nogle gemmesteder for kriminelle og terrorister i Europa, online eller offline, siger Timmermans i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen vil desuden indføre obligatorisk brug af biometrisk data, heriblandt fingeraftryk og ansigtsgenkendelse, i de lande, der bruger id-kort.

Ansigtsgenkendelse bruges allerede i nyere danske pas.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.