Fagforening raser over politiet

Politik

10/03/2015 12:39

Suleman Haider

Politiet mistænkeliggør ansatte i byggeriet, når de skriver på deres hjemmeside, at man skal holde øje med håndværkere. Det mener arbejderforbundet Blik & Rør, der frygter, at specielt muslimske håndværkere bliver stemplet som potentielle terrorister.

- Hvis man skrev skolelærer, tror jeg, rigtig mange ville være nervøse for at sende deres børn i skole. Jeg er enig i, at vi skal være forsigtige i forhold til terrorister, men det her er plat, siger Max Meyer, forbundsformand i Blik & Rør til Mester tidende.

Reaktionen kommer efter, at Mester Tidende har afsløret, at politiet råder befolkningen til at holde øje med håndværkere. Samtidig skriver PET (Politiets Efterretningstjeneste red.) på deres hjemmeside, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og truslen først og fremmest kommer fra militante islamister.

- Hvis jeg var kunde og skulle bestille en håndværker, ville jeg være nervøs. Men hvis der er nogen der er velintegrerede, så er det blandt håndværkere. Jeg synes, det er mærkeligt at skrive sådan noget, siger Max Meyer til Mester Tidende.

Muslimske håndværkere mistænkeliggøres

Islamister med murerskeer udgør ifølge politiet og PET den største sikkerhedsrisiko. Alligevel lukkes muslimske håndværkere ind på den skarpt bevogtede jødiske Carolineskolen i København. 

Den jødiske skole og er under skærpet overvågning af politiet efter terrorangrebet 14. februar i år, hvor bl.a. den 37-årige vagt Dan Uzan fra det jødiske samfund blev dræbt. Ifølge PET kommer den største terrortrussel fra militante islamister, og på politiets hjemmeside råder de under terrorbekæmpelse borgere til at holde øje med håndværkere.
- Potentielle terrorister vil måske prøve at snige sig ind forklædt som disse typer, siger Thomas Julsgaard Christensen fra Rigspolitiet til Mester Tidende.
- Vi kan godt lide muslimer, selvom det er nok dem, som primært vil prøve at ramme os. Hvis der kommer en ny håndværker, vil vi ikke lægge ham i benlås, men vi vil nok kigge en ekstra gang, siger skoleleder på Carolineskolen til Mester Tidende.

Mest Læste

Annonce