Mange danske studerende optages på en videregående uddannelse på baggrund af karakterer fra deres ungdomsuddannelse.
Mandag fremlagde kvalitetsudvalget for videregående uddannelser en række anbefalinger til de videregående uddannelser.
Læs om Kvalitetsudvalget
Læs om Kvalitetsudvalget
Se vores temaoversigt med artikler om regeringens Kvalitetsudvalg. Klik her.
Her kan du læse om tre alternative optagelsesformer:
* Syddansk Universitet (SDU)
Det sundhedsvidenskabelige fakultets optagelse består af en kombination af multiple choice-test inden for tre forskellige områder, som er kvantitet, sproglig og kritisk ræsonnement. Derudover er der interview om emner, som er relevante for uddannelsen.
Erfaringen er, at proceduren mindsker frafaldet blandt studerende optaget gennem kvote 2. I 2017 skal 25 procent optages på denne måde. På sigt skal optagelsesformen anvendes på samtlige uddannelser på SDU.
* Læreruddannelsen
Læreruddannelserne melder om positive erfaringer med optagelsessamtaler for ansøgere med under 7 i karaktergennemsnit. Vurderingen er, at det medvirker til at øge motivationen.
* Veterinærmedicin
Halvdelen af de studerende optages gennem kvote 2. Optagelsen foregår ved en skriftlig optagelsesprøve og dernæst en samtale for ansøgerne med de bedste besvarelser.
Formålet er at sikre mangfoldighed blandt de studerende på et studie, hvor der er meget høj adgangskvotient i kvote 1.
Kilde: "Høje Mål - fremragende undervisning i videregående uddannelser".
/ritzau/