Med assistance fra et græsk fragtskibe har den italienske kystvagt reddet flere tusinde migranter på havet de seneste dage.
Kystvagten oplyser tirsdag aften, at omkring 4000 migranter er bragt i sikkerhed mandag og tirsdag i farvandet mellem Sicilien og Tunesien.
Mandag var antallet omkring 1850 mennesker, og tirsdag blev yderligere 2154 migranter reddet på havet.
Flygtninge overblik
Kystvagten fik ved mandagens aktion også hjælp af et skib fra EU's grænseagentur, Frontex, da man hentede migranter op fra 16 joller og en robåd.
Længe var balkanruten, hvor hundredtusindvis af mennesker rejste via Tyrkiet og de græske øer mod Balkan og Europa, den primære rute til EU.
Men den rute holdes i øjeblikket lukket, og mange migranter er strandet i Grækenland.
Tidligere var netop ruten til Italien den mest benyttede, idet migranter sejlede til øer som Lampedusa eller andre steder på den lange italienske kyststrækning.
/ritzau/AFP