Den svenske regerings beslutning om at indføre strengere grænsekontrol har nu ført til det første kendte tilfælde med flygtninge, der er kommet til landet over havet i en gummibåd.
Det skriver politiet i en hemmeligstemplet rapport til justitsministeriet, som avisen Dagens Nyheter har fået aktindsigt i dele af.
Flygtninge overblik
- De oprettede grænsekontroller i Sverige såvel som i andre lande gør, at ulovlige migranter ikke længere kan rejse lige så åbent, og det bliver derfor mere almindeligt, at ulovlige migranter transporteres i skjul, skriver det svenske rigspoliti i rapporten.
- I ét tilfælde er man i Polisregion Syd stødt på fem personer, som ankom til havnen i Skillinge i gummibåd, hedder det videre.
Skillinge ligger på den sydøstlige kyst af Skåne ikke langt fra Bornholm. Det står dog ikke klart, hvor de fem personer er sejlet fra eller hvilken nationalitet, de har.
Om der findes flere lignende tilfælde, eller om det er begyndelsen på en ny trend med øget menneskesmugling, vil politiet ifølge Dagens Nyheter ikke slå fast.
- Det er for tidligt at udtale sig om, hvorvidt det særskilte tilfælde med en gummibåd, som ankom til Skillinge havn er menneskesmugling, og om det i så fald er en ny fremgangsmåde, skriver politiet.
Ifølge Jarl Holmström, operativ chef hos Polisregion Syd, er antallet af flygtninge, der kommer til Sverige efter indførelsen af den skærpede grænsekontrol, faldet.
- Man begynder at kunne mærke en trend, siger han til Dagens Nyheter.
Den tendens blev tirsdag understøttet af de norske myndigheder, der efter den svenske kontrol kun fik halvt så mange asylansøgere til landet i sidste uge i forhold til ugen forinden.
Fulde færgepassagerer gør norsk grænsekontrol besværlig
Norsk politi på havnen i Kristiansand har store problemer med at gennemføre grænsekontrol på de passagerer, der kommer med færgen fra Hirtshals. Det skyldes, at de tilrejsende ofte er så berusede, at de hverken kan tale tydeligt eller finde deres pas eller anden legitimation frem, skriver NRK. Norge indførte i forrige uge en skærpet grænsekontrol for tilrejsende med færger, men natten til lørdag i sidste uge var der så mange fulde passagerer med færgen fra Danmark til Kristiansand, at politiet i stedet brugte kræfterne på dem. - En af passagerne måtte lægges i håndjern og køres til arresten efter vold mod en vagt. Der var også en dame, som faldt og måtte hentes af en ambulance, siger sektionsleder Jan Vidar Ødegaard fra Agder Politidistrikt til NRK. - Vi er overrasket over, hvor mange der er voldsomt berusede. Under disse forhold har vi ikke mulighed for at gennemføre en god, kvalitativ grænsekontrol, tilføjer han. Politiet i Norge er kritisk over for udskænkningsforholdene på hurtigfærgen mellem Hirtshals og Kristiansand og har taget sagen op med blandt andet Color Line, der driver ruten. Koncerndirektør for kommunikation i Color Line Helge Otto Mathisen siger, at der ikke er tale om et generelt problem, men enkelte uheldige episoder. Det er uklart, om det er nordmænd eller danskere, der har stået bag de konkrete episoder. Flere asylansøgere får lov at blive i Danmark 86 procent af alle ansøgere får asyl. I november har rekordmange søgt, og de fleste vil formentlig få asyl. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har mindst 4500 personer søgt om beskyttelse her i landet i november, og det sker, efter at de officielle tal for oktober viste rekordhøje 3646 asylansøgninger i oktober. Og de personer, der søger om asyl, har statistisk set større chance for at få det end tidligere år. Udlændingemyndighedernes seneste tal fra oktober viser nemlig, at 86 procent af ansøgerne får lov at blive i Danmark. Det er en stigning fra 74 procent sidste år og den højeste andel siden i hvert fald 2010. Selvom anerkendelsesprocenten kun er opgjort til og med oktober, er der ifølge Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, ingen grund til at tro, at færre skulle få anerkendt deres asylbehov i november. - Den største del af de asylansøgere, der kommer, er fortsat syrere, som stort set alle sammen får opholdstilladelse, fordi de er flygtninge, siger Kamm. Han vurderer, at det blandt andet er de svenske beslutninger om at stramme reglerne for familiesammenføring, der får antallet af asylansøgere i Danmark til at stige. - Det er umuligt at vide det helt præcist, men de stærke signaler fra Sverige om, at man ikke kan finde boliger og strammer på de håndtag, Danmark også har benyttet sig af, påvirker jo på en eller anden måde. - Med de kommunikationsmidler, især syrerne og mellemøstflygtningene har - altså mobiltelefoner og den slags - har de bedre overblik over, hvad der foregår, end vi har været vant til, siger Andreas Kamm. I alt har 9156 personer fået asyl i Danmark i 2015 til og med 31. oktober. I 2014 fik 6104 personer asyl. Sidste år vedtog Folketinget en ny lov, der betyder, at flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte, men for eksempel er på flugt fra borgerkrigen i Syrien, kan få midlertidig beskyttelse. Reglerne udvider ikke adgangen til at få asyl i Danmark, understreger Udlændingestyrelsen. Loven trådte i kraft 20. februar, og siden da har 3821 personer fået midlertidigt ophold. Det tal indgår i de 9156. Heri indgår også 344 såkaldte kvoteflygtninge, som Danmark tildeles af FN. /ritzau/ /ritzau/
