- Der er ikke noget at komme efter.
Sætningen er blevet en af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) mest kendte. I forbindelse med genudgivelsen af Foghs bog "Fra socialstat til minimalstat" tilføjer Fogh en ny:
- Bogholderiet var i orden.
Tirsdag aften deltog den nu 64-årige Fogh i et debatarrangement hos den liberale tænketank Cepos. Og det skete med en veritabel mur af tal, der skal vise, at Foghs regeringer igennem 00'erne fremtidssikrede Danmark.
Foghs statsministertid bliver ellers af blandt andre Cepos kritiseret for at være præget af markant stigende offentlige udgifter. Og for få reformer.
Økonomer har også kritiseret Fogh for at puste en boligboble op via skattestop og indførelsen af fleks- og afdragsfrielån.
Kort sagt: Fogh gjorde ikke nok for at sikre Danmark i de gode tider før finanskrisen, men forværrede tværtimod problemerne med sin boligpolitik, lyder kritikken. Men det afviser Fogh blankt:
- Da jeg gik af i april 2009 kunne jeg roligt sige: Bogholderiet var i orden.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Fogh medgiver, at "de offentlige udgifter voksede, da jeg var statsminister". Men det kom ikke som en overraskelse for vælgerne, mener han:
- Det, vi gik til valg på, da vi vandt i 2001, var ikke at indføre en minimalstat. Så det bør ikke overraske nogen, at da jeg gik af som statsminister, så var det ikke en minimalstat, jeg efterlod, siger Anders Fogh Rasmussen.
Alligevel formåede VK-regeringen at sætte danmarksrekord i fremtidssikring af dansk økonomi, mener Fogh:
- I 2006 gennemførte vi den største reform af det danske velfærdssamfund, som nogensinde er gennemført, siger Fogh med henvisning til Velfærdsreformen fra 2006.
Den hævede både efterløns- og folkepensionsalderen og indførte et stadig gældende princip om, at pensionsalderen hvert femte år hæves i takt med danskernes længere levetid.
- Den reform vil give 247.000 ekstra mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.
- Jeg kan godt fortæller jer: Det er det største enkeltstående bidrag til holdbarheden af de langsigtede finanser, som nogensinde er gennemført i Danmarkshistorien, siger Fogh Rasmussen.
Han fremhæver, at regeringen desuden gennemførte en "meget, meget kraftig sænkning af marginalskatten for en meget stor del af befolkningen".
- Samlet set gav det, vi gennemførte, mere end 300.000 ekstra på arbejdsmarkedet. I har aldrig nogensinde i Danmarkshistorien set så stort et tal, siger Anders Fogh Rasmussen.
Han fastholder, at VK-regeringen er blevet dømt uretfærdigt, fordi "historieskriverne i Danmark som udgangspunkt næsten altid er radikale".
- Derfor kan vi ikke regne med at få nogen ordentlig bedømmelse fra historikernes side. Knapt nok fra økonomernes side, fordi de er imod det skattestop, vi indførte på ejerboligerne. Det vil de aldrig nogensinde tilgive os.
- Så hverken økonomerne eller De Radikale vil give en retfærdig bedømmelse af det, vi står for. Men så bør vi selv bidrage til den positive historieskrivning, siger Fogh henvendt til kritikerne i Cepos.
FAKTA: Foghs mur af tal Kritikere mener, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gjorde for lidt for at udnytte opsvinget og styrke dansk økonomi inden finanskrisen.
Forkert, mener Fogh og henviser til en sand mur af tal. Her er nogle af de centrale tal, som Fogh selv fremhæver:
* Da VK-regeringen kom til magten i 2001 var overskuddet på statsfinanserne 13 milliarder kroner. Da Fogh gik af i 2009 var det 72 milliarder kroner.
- Kort efter Foghs afgang ramte krisen for alvor, og tallene gik hurtigt den anden vej. I 2012 endte underskuddet på 75,5 milliarder kroner.
* Statsgælden blev nedbragt med 300 milliarder kroner i Foghs regeringstid. Dermed gik Danmark fra netto at have gæld til at have et netto tilgodehavende, siger Fogh.
- Igen gik tallene hurtigt den anden vej kort efter, at Fogh forlod dansk politik og finanskrisen slog igennem. Statsgælden steg i 2012 til 487 milliarder kroner.
* Beskæftigelsen steg med 180.000 i Foghs regeringstid og ledigheden faldt fra 4,8 procent til 1,8 procent.
- Økonomer har påpeget at manglen på arbejdskraft førte flaskehalse for virksomhederne, hvilket gjorde det sværere at udnytte opsvinget. Da finanskrisen ramte steg ledigheden til over seks procent i 2012.
Kilder: Anders Fogh Rasmussen, Danmarks Statistik.
/ritzau/
