Ofre for trafikulykker står ofte tilbage med store personlige og økonomiske problemer, når livet skal samles op igen.
Det mærker telefonhotlinjen Ulykkeslinjen, som startede i august i år som et gratis tilbud, der netop skal forhindre, at ofre for trafikulykker køre helt fast i eftervirkninger efter ulykken.
- En ulykke kan hurtigt ændre livet radikalt med store spørgsmål om forsikring, dokumentationskrav, sygemelding og arbejdsliv. Det kan være voldsomt at tackle oveni en slem ulykke.
- Vores mål er at give brugerne af linjen overblik til at komme på ret kurs igen, siger socialrådgiver Hanne Kjærby, der arbejder på Ulykkeslinjen.
Tilbudet er oprettet i et samarbejde mellem Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og PTU - Livet efter ulykken.
Sidstnævnte står for driften af Ulykkeslinjens telefoner, som er bemandet med erfarne socialrådgivere, der også kan henvise til andre fagfolk som advokater, læger og fysioterapeuter.
En analyse fra Forsikring & Pension sidste år viser, at konsekvenserne af en trafikulykke er størst i de første fire år, men også at personer, der rammes af en trafikulykke, bliver langt oftere skilt.
Hver ulykke med personskade - dræbte, alvorligt eller let tilskadekomne - koster ifølge analysen samfundet i snit 1,3 millioner kroner i tabt produktion/arbejdsindsats og øgede offentlige overførsler.
Forebyggelse betaler sig dog. Ulykker med personskade er mindsket med 60 procent fra 2002 til 2013 med sparede milliardudgifter til følge.
Ifølge Mette Lundstrøm Jørgensen, projektleder for Ulykkeslinjen, er alle trafikofre velkomne i telefonrådgivningen.
- Men det er typisk ikke folk, der har brækket en finger, der ringer, og ofte er der økonomi indblandet i problemerne. Vi vil gerne hjælpe folk videre lidt hurtigere efter ulykken, for vi ved, at det gavner dem på længere sigt, siger hun.
CASE: En ting var busulykken. Det værste var alt det bagefter En voldsom kollision med en bus for ni år siden ændrede livet afgørende for Christina Jørgensen fra Odense. Hun er en af de mange, der har fået tilværelsen smadret på et kort fatalt øjeblik i trafikken. Som 19-årig blev hun uforskyldt fastklemt under en bus og kom meget alvorligt til skade og var tæt på at forbløde. Hun var ualmindelig heldig at overleve, men har i de mange år efter været igennem i alt 22 operationer for at rette op på skaderne. - Der har været et kæmpe forløb ovenpå selve ulykken. Det har taget ti år af mit liv, selvom jeg også undervejs tog en HF for at bruge tiden til noget. Men en ting er alt det fysiske, selv om det var meget voldsomt. Noget andet er alt det andet bagefter: Hvad kunne jeg så blive, og hvad var mine muligheder, siger hun. Hun kom videre i sit liv men har stadig uafsluttede sager om menerstatning og forsikring. Hendes arbejdsevne er heller ikke afklaret i forhold til den uddannelse som ergoterapeut, som hun er færdig med om et år. - Mere end 25 timer om ugen kan jeg næppe holde til. Jeg har et godt, men også meget planlagt liv. Lægerne måtte fjerne en stor del af musklen i min ene balle. For at forhindre kraftige smerter er jeg nødt til at være enormt bevidst om at lave øvelser hver dag og ikke at sidde for længe, siger hun. Undervejs har hun kæmpet med firkantede regler og hilser tilbudet om Ulykkeslinjen meget velkommen. - Ovenpå et voldsomt sygdomsforløb er der ikke mange kræfter til alene at finde vej til og kæmpe for uddannelse og erstatning. Hverken lige når du kommer hjem fra hospitalet med smerter og men, eller i årene efter, hvor hverdagen i sig selv ofte er en udfordring, siger hun.
/ritzau/
