For 100 år siden blev kvinder erklæret egnede til politisk arbejde. Indtil 1915 havde et flertal i Landstinget ment, at kvinder alene havde evne for omsorg og empati, og at de evner skulle bruges i rollen som hustru og mor. Men så kom den formelle ligestilling med kvindernes stemme- og valgret til Folketinget.
Siden da er andelen af kvinder i Folketinget steget stødt, og ved valget i 2011 var den på 39 procent. I dag har vi en kvindelig regeringsleder og både stærke kvindelige partiledere og markante politiske ordførere.Kønsfordelingen blandt de folkevalgte afspejles antalsmæssigt i Folketingets ordførerskaber, hvor kvindelige ordførere udgør omkring 42 procent.
Hvis man dykker ned i hver enkelt ordførerskab, bliver det dog hurtigt tydeligt, at der er en kønsmæssig skævvridning. Det viser en gennemgang, Information har lavet på baggrund af oplysninger fra Folketingets hjemmeside.
I Folketinget er de politiske emner fordelt på 40 ordførerskaber, som en repræsentant fra hvert parti beskæftiger sig med. Og hver fjerde ordførerskab – 23 procent – er besat af et flertal af kvinder. De folkevalgte mænd udgør flertallet i 53 procent af ordførerskaberne. I de resterende er fordelingen ligelig.
Ser man nærmere på de ordførerskaber, hvor flertallet af henholdsvis kvinder og mænd er mest markant, viser det sig, at kvinderne dominerer på de klassiske velfærdsområder såsom familie-, ligestilling-, social-, psykiatri- og handicapområdet, mens mændene dominerer på økonomisk centrale områder såsom finans-, arbejdsmarkeds-, skatte-, kommunal- og energiområdet.
Det er attraktivt at blive ordfører, fordi man er med til at forme, udvikle og forhandle politik inden for et bestemt område. En ordfører står på talerstolen og optræder på partiets vegne, når sager behandles i folketingssalen, ligesom en ordfører deltager i udvalgsarbejde og i det hele taget har en meget synlig rolle – både internt i forhold til at koordinere og inddrage andre kolleger på sit ordførerskabs område og eksternt i forhold til blandt andet pressekontakt, interessentmøder, og konferencer.
Som Jonas Dahl fra SF siger: »Det er spændende at sidde som finansordfører og være med til at bevilge penge til en lang række ting, hvilket da også giver en vis politisk indflydelse.«
Fordelingen af ordførerskaber stemmer i høj grad overens med fordelingen i Folketingets udvalg, hvor mændene, som tidligere beskrevet i Information, dominerer på de økonomisk tunge områder.
Professor i kønsforskning på Aalborg Universitet Anette Borchorst er ikke overrasket.
»Det er udtryk for en meget traditionel opfattelse af, hvad kvinder og mænd gør, men et eller andet sted så matcher den udvikling jo ikke den, der har været i samfundet generelt, hvor vi har fået kvinderne meget ind i uddannelse og på arbejdsmarkedet, og ligeledes mændene meget mere ind i omsorg og familie. Så jeg tror ikke, man politisk helt følger med det, der sker i befolkningen,« siger Anette Borchorst til Information. Men samtidig finder professoren det bemærkelsesværdigt, at kvindelige ordførere er i flertal på flere områder, »der trækker på store ressourcer«. »Det sociale område er faktisk et af dem, hvor man fordeler flest penge,« siger hun.
Forretningskvinde og kønsdebattør Stine Bosse havde også forventet denne fordeling af ordførerposterne.
»Dels er der tradition og historie i det, men i høj grad også en klassisk forskel i, hvordan mænd og kvinder har interesseret sig for tilværelsens aspekter. Men det er meget mere udtalt, end jeg havde forestillet mig,« siger Stine Bosse til Information. Hun mener, det kan være med til at fastholde et kønsopdelt samfund, og finder, at både mænd og kvinder bør orientere sig mere bredt.
Læs hele historien her: http://www.information.dk/526601
