Nu kan 1800 af de cirka 15.000 pædagoger, der er på folkeskole- og fritidsområdet, se frem til at blive efteruddannet i løbet af 2016 og 2017, skriver Politiken fredag.
A.P. Møller Fonden har besluttet, at en del af den milliard fonden har skænket den danske folkeskole skal øremærkes et efteruddannelsesprojekt, som pædagogernes fagforening Bupl og Kommunernes Landsforening står bag.
Formålet er blandt andet at gøre pædagogerne rustede til at give den understøttende undervisning, som der kræves i skolereformen.
- Understøttende undervisning er et nyt fænomen i folkeskolen, som har været en svær størrelse at have med at gøre. Det skal sikre mere variation i undervisningen og bruges til at motivere børnene. Men det har været meget forskelligt, hvordan kommuner og skoler har tolket det. Derfor har pædagogerne oplevet, at de er kommet til kort, fortæller Elisa Bergmann, formand for Bupl, til Politiken.
Der er en større sandsynlighed for, at folkeskolereformen bliver en succes, hvis samarbejdet mellem pædagoger og lærere bliver bedre, mener Bupl. - Der er mange håndtag, man kan skrue på for at få reformen til at virke. Vi har efterlyst, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere kommer op og bliver mere prioriteret, siger Elisa Bergmann, formand for Bupl. Hun vil nu sende 1800 pædagoger på efteruddannelse, så man kan blive bedre rustet til samspillet med lærerne i folkeskolen. Det skriver Politiken fredag. - Alt det her med understøttende undervisning er nyt for den måde, pædagoger bruger vores faglighed. Derfor er jeg glad for, vi får mulighed for at bruge de her penge på efteruddannelse, siger Elisa Bergmann.Projektet støttes med mellem 18 og 20 millioner kroner.
- Pengene skal bruges til, at en lang række pædagoger får et diplommodul, der handler om, hvordan vi skal varetage den nye rolle, vi har fået i folkeskolen. Samarbejdet med lærerne foregår på en ny måde, og det skal vi være klædt på til, siger Elisa Bergmann. Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, forklarer til Politiken, at det har været svært at finde ud af, hvad pædagogernes rolle i folkeskolen er. - Vi ved, at pædagogernes og lærernes forskellige kompetencer sammen i et klasseværelse kan give rigtig fine resultater, men det er bare alt for få steder, vi har oplevet det, siger hun. Det er landets seks professionshøjskoler, der skal stå for efteruddannelsen. 50 kommuner har på forhånd tilmeldt sig projektet, skriver Politiken.Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, hilser efteruddannelsen velkommen og erkender, at skolelederne med den større inklusionsopgave og implementeringen af reformen "har overladt lige rigeligt til pædagogerne og lærerne selv".
Til Politiken siger han også, at skolerne stadig har meget at lære, når det kommer til at få pædagogernes kompetencer i spil i undervisningen.
- Og det går ikke super godt endnu, det er noget, vi skal øve os på, siger Claus Hjortdal til Politiken.
Det er landets seks professionshøjskoler, der skal stå for efteruddannelsen. 50 kommuner har på forhånd tilmeldt sig projektet, skriver Politiken.
/ritzau/
