Jobudflytning vil koste mere end 400 millioner

Infrastruktur

01/10/2015 14:06

Nick Allentoft

Udflytningen af arbejdspladser kan komme til at koste mere, end der er lagt op til i finansloven, siger Hjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

400 millioner kroner.

Så mange penge har regeringen afsat til udflytningen af statslige arbejdspladser i finansloven for 2016.

 Læs alt om udflytningsplanen her

Men finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller ved præsentationen af initiativet, at beløbet sagtens kan ende højere.

- Der er ingen, der siger, at det ikke kan blive mere end 400 millioner kroner, lyder det fra finansministeren, der understreger, at regeringen ikke forventer, at der skal bygges flere bygninger til de nye arbejdspladser.

- Det skal ikke forstås sådan, at der kun er de 400 millioner kroner. De enkelte styrelser skal også håndtere de udgifter, der er til personale.

- Vi satser på, at man kan flytte ind i eksisterende bygninger. Så det er ikke det store byggeprojekt, vi sætter i gang nu, tilføjer han.

Claus Hjort Frederiksen vurderer, at der kan komme uforudsete udgifter i forbindelse med flytningen af arbejdsstillingerne, der kan betyde, at der må deles flere penge ud i de statslige styrelser.

- Hvis der mangler penge et sted, er det ikke fordi, jeg vil sige, at vi ikke vil hjælpe, lyder det fra finansministeren.

Og det er "vist meget klogt", mener Socialdemokraternes ordfører for øer og kommuner, Magnus Heunicke, der siger, at det også er regeringens ansvar at tage hånd om de udfordringer, der vil komme med eventuelle ægtefæller og børn, der skal flytte med.

- Det er regeringens ansvar at sikre, at man finder ordentlige og fornuftige løsninger på det, og det går vi da stærkt ud fra, at de vil finde pengene til. Det er selvfølgelig ikke gratis at løse det her, siger han til Ritzau.

De 38 byer er placeret i i alt 25 kommunerne, som dermed får et løft i antallet af lokale arbejdspladser. Øvelsen vil især ramme mange statsansatte i København, der enten skal finde nyt job eller flytte til provinsen.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.