Kommunerne får 17 milliarder til anlæg

Nedslidte skoler og veje kræver penge. Samtidig vokser en række kommuner, hvilket kræver penge til nye institutioner til de nye borgere.    Derfor bliver der nu afsat flere penge til kommunernes anlægsbudget. Det ligger fast, efter regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, torsdag har præsenteret aftalen om kommunernes økonomi for 2018. 

Ved indgangen til forhandlingerne mødte kommunerne op med et ønske om 19 milliarder kroner til anlæg, mens regeringen kun ville give 15 milliarder kroner. 

Kompromisset blev 17 milliarder kroner, og dermed har kommunerne nu et "fornuftigt niveau" at arbejde med, siger KL-formand Martin Damm (V):   - Kommunerne er landets suverænt største ejer af bygninger og veje. Vi har et efterslæb på vedligeholdelse, som vi har brug for penge til, siger han og tilføjer:    - Så der er ikke tale om, at vi vil lave spektakulære byggerier for pengene.   Martin Damm er grundlæggende tilfreds med, at kommunernes anlægsbudgetter med aftalen har fået et løft:   - Vi har vendt den nedadgående spiral, så vi kan håndtere vores anlægsudgifter, siger han.   Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at kommunerne er blevet imødekommet "i ganske stor grad".    - Kommunerne har haft et ønske om at kunne øge deres anlæg, mens vi har haft et ønske om, at anlægsrammen skulle være afpasset til samfundsøkonomien, siger han.   Finansministeren henviser til, at regeringen har været bekymret for at et stort byggeprogram i kommunerne ville føre til en overophedning af økonomien. I forvejen melder byggeriet om tiltagende mangel på hænder.   Kristian Jensen mener dog, at det er lykkes parterne at nå et fornuftigt kompromis.   - Vi har nået en balance mellem det, kommunerne gerne ville, og det vi anser som ansvarligt, siger Kristian Jensen.   Han fastslår samtidig, at regeringen har styr på kommunernes brug af penge, fordi et overforbrug vil føre til sanktioner.   - Hvis kommunerne ikke overholder den samlede ramme for drift og anlæg, så vil der være sanktioner. Det er simpelthen nødvendigt for at kunne styre økonomien, siger ministeren og tilføjer:   - Mange vil kunne huske tilbage i 00'erne, at kommunerne ikke kunne holde budgetterne. År efter år havde man et overforbrug. Det er der ikke plads til i samfundsøkonomien, som den ser ud nu.    - Derfor vil der være en konsekvens, hvis man samlet set overskrider rammen, siger Kristian Jensen.   /ritzau/