Det skal være slut med uden videre at slippe flygtninge igennem sit eget land og videre til næste land, lyder det fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, efter et minitopmøde søndag i Bruxelles.
- Folk skal registreres. Ingen registrering - ingen rettigheder, siger Juncker på et pressemøde.
Flygtninge overblik
Han siger, at den eneste måde, der igen kan komme kontrol på situationen, er ved at sænke tempoet i flygtninge- og migrationsstrømmen op gennem Europa.
Men selvom Junckers ord på pressemødet er klare nok, så er den fælles udtalelse fra de 11 EU-lande og Balkan-lande, der har deltaget i minitopmødet, blevet voldsomt svækket undervejs.
I det udkast til en sluterklæring, der lå på bordet før mødets start, stod der, at "det er ikke acceptabelt" at sende flygtninge videre til et andet lands grænse, og at landene lover ikke at gøre det.
Men i den endelige sluterklæring lover landene blot, at de ikke vil opmuntre til at lade flygtninge og migranter rejse videre til grænsen til et andet land i regionen uden at informere nabolandet.
EU-Kommissionens formand opridser ved afslutningen af minitopmødet tre punkter for en styrket fælles indsats i flygtninge- og migrationskrisen.
Punkt ét handler om at sikre en human behandling af mennesker på flugt - ikke mindst nu, hvor vinteren nærmer sig. Der skal således sikres 100.000 ekstra pladser i modtagecentre i Grækenland og på det vestlige Balkan.
Punkt to handler om at sætte en dæmper på de ukontrollerede menneskestrømme, herunder ved at sikre, at alle bliver registreret.
Punkt tre går på en styrket grænsekontrol. Der skal blandt andet sendes 400 grænsevagter til Slovenien, der ved midnat søndag aften havde registreret 15.000 nyankomne flygtninge og migranter på bare et døgn. Det er ny rekord i det lille EU-land.
Ifølge FN's flygtningehøjkommissær, António Guterres, der har deltaget i minitopmødet, er målet, at mennesker med ret til beskyttelse i EU skal kunne rejse til deres endelige destination under ordnede forhold - og med fly - for at undgå at sætte deres liv på spil.
- Målet er, at vi ikke skal tvinge folk til at rejse fra grænse til grænse til det land, hvor de når i sikkerhed. Vi må sikre, at de ikke rejser under kaotiske forhold. Der skal ikke være grund til, at de lægger deres liv i hænderne på menneskesmuglere, siger Guterres.
Det er Jean-Claude Juncker, der har indkaldt de 11 lande til minitopmødet med det mål at sætte tiltag i værk, der med det samme løser problemer langs den største flygtningerute op gennem Europa.
EU-landene Tyskland, Østrig, Ungarn, Slovenien, Kroatien, Rumænien, Bulgarien og Grækenland har deltaget i minitopmødet. Også ikke-medlemslandene Albanien, Makedonien og Serbien har været med.
FAKTA: Det siger minitopmødet om flygtningekrisen Der er brug for flere grænsevagter og bedre kommunikation mellem lande på flygtningeruten, mener minitopmøde. Stats- og regeringscheferne fra 11 EU-lande og Balkan-lande er på et minitopmøde i Bruxelles søndag blevet enige om at gennemføre dette fra mandag morgen: 1) I løbet af 24 timer udpeges kontaktpunkter for at muliggøre daglig informationsudveksling og koordinering for at sikre gradvis, kontrolleret og velordnet flytning af personer. 2) Aflevering af fælles vurderinger af behovet for EU-støtte inden for 24 timer. 3) Lande vil ikke opmuntre flygtninge eller migranter til at rejse videre til grænsen til et andet land i regionen, uden at landet informerer nabolande. 4) Øge kapaciteten til at sikre midlertidigt husly, mad, lægehjælp, vand og sanitet til alle med behov – EU’s civile beskyttelsesmekanisme kan om nødvendigt aktiveres. 5) Grækenland skal inden årets udgang øge sin modtagekapacitet til 30.000 pladser og med hjælp fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) stille yderligere 20.000 pladser til rådighed gennem huslejetilskud og værtsfamilieprogrammer. 6) Sammen med UNHCR sikre yderligere 50.000 modtagepladser langs den vestlige Balkanrute. 7) Samarbejde med internationale finansinstitutioner som Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Udviklingsbank og Europarådets Udviklingsbank for at støtte lande. 8) Sikre fuld kapacitet til at registrere nyankomne med maksimal udnyttelse af biometriske data. 9) Informationsudveksling om menneskestrømme og – når der bliver bedt om det – om alle ankomne flygtninge og migranter til et lands territorium. 10) Samarbejde med EU-agenturer for hurtigt at sikre denne informationsudveksling. 11) Øget nationale og koordinerede indsatser for i samarbejde med Frontex at tilbagesende migranter uden behov for international beskyttelse. 12) I samarbejde med EU-Kommissionen og EU's grænseagentur Frontex optrappe det praktiske samarbejde om tilbagesendelse til tredjelande – især Afghanistan, Bangladesh og Pakistan. Kommissionen arbejder for en fuld gennemførelse af eksisterende tilbagesendelsesaftaler samt for indgåelse af nye aftaler med relevante lande. 13) Styrket indsats for at beskytte grænserne – blandt andet ved at gennemføre den nyligt vedtagne EU-Tyrkiet handlingsplan, optrappe Poseidon-flådeoperationen ud for Grækenland, øget Frontex-støtte til grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet, styrket grænsesamarbejde mellem Grækenland og Makedonien, øget Frontex-støtte til registrering af migranter i Grækenland og ved den kroatisk-serbiske grænse, udsendelse af 400 politibetjente og udstyr fra andre EU-lande til Sloveniens grænse inden for en uge, anvendelse af de hurtige grænseudrykningsenheder (Rabit) med passende udstyr. 14) Stå fast på princippet om at afvise statsborgere fra tredjelande, som ikke ytrer ønske om at søge om international beskyttelse i henhold til EU-lovgivning og folkeretten. 15) Øge indsatsen mod migrantsmuglere og menneskehandlere med støtte fra Europol, Frontex og Interpol. 16) Anvende alle tilgængelige informationsværktøjer for at oplyse flygtninge og migranter om eksisterende regler såvel som deres rettigheder og forpligtelser, især om konsekvenserne ved ikke at blive registreret og få taget fingeraftryk. 17) Ugentlig overvågning af gennemførelsen af disse løfter. Kommissionen koordinerer med de nationale kontaktpunkter. Kilder: EU-Kommissionen /ritzau/
