Der er ikke oprettet en eneste whistleblower-ordning i de danske ministerier og styrelser. Det, selv om et ekspertudvalg sidste år anbefalede alle at overveje muligheden for en ordning til anonyme tip fra medarbejdere.
Det skriver Politiken på baggrund af en rundspørge, som avisen har foretaget til landets 17 ministerier og underliggende styrelser.
Henrik Hjortdal, tidligere kontorchef i Finansministeriet og projektleder i Forum for Offentlig Styring og Ledelse på CBS, undrer sig.
Whistleblower-ordning
I 2015 anbefalede et regeringsudvalg øget brug af whistleblower-ordninger, og flere kommuner og regioner er igang.
- Man har set rigeligt med møgsager de seneste år, så der er bestemt brug for muligheden.
- Tag bare Tibet-sagen, hvor politiet ulovligt krænkede borgeres ret til at demonstrere. Mon ikke en betjent eller to havde lyst til at råbe op, men ikke turde på grund af deres karriere, siger han til Politiken.
Politikens rundspørge bakkes op af tal fra Datatilsynet, der skal godkende alle whistleblower-ordninger.
For mens flere end 200 virksomheder de seneste to år har fået tilladelse, så er der endnu ingen styrelser eller ministerier, der har søgt.
Regeringens ekspertudvalg afviste sidste år at gøre whistleblower-ordninger til et lovkrav. I stedet anbefalede udvalget, at offentlige myndigheder selv "overvejer, om der er behov for en sådan ordning".
Justitsminister Søren Pind (V) skriver i en mail til Politiken, at regeringen følger udvalgets anbefalinger:
- Jeg har derfor opfordret de offentlige myndigheder til – hver især – at overveje, om det er relevant at oprette en whistleblowerordning hos dem. Det gælder også på Justitsministeriets område.
/ritzau/
