Mindst 6000 står til lavere hjælp alene i København: Udsatte børnefamilier rammes hårdt af kontanthjælpsloft

Velfærd

15/08/2016 09:52

Nick Allentoft

Dyre boliger i København skaber panderynker i Socialforvaltningen forud for "sorte onsdag."

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag 14. september får kontanthjælpsmodtagere svar på, hvor stor reduktionen i deres ydelse bliver som følge af regeringens kontanthjælpsloft.

Særligt i København forventer socialforvaltningen at få en travl onsdag, skriver Information.

Ydelserne i det ny kontanthjælpsloft er kompliceret matematik, der er afhængig af modtagerens bolig- og familiesituation.

LÆS OGSÅ: Nu får vi sociale flygtninge

Beregninger fra Arbejdernes Erhvervsråd viser dog, at tommelfingerreglen lyder, at "jo flere børn en kontanthjælpsmodtager har, og jo dyrere boligen er, des større er reduktionen", skriver Information.

Dermed bliver børnefamilier i Københavns Kommune hårdere ramt end i resten af landet, fordi hovedstaden har landets højeste boligudgifter.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune forventer, at omkring 6000 borgere står til at få reduceret deres ydelse. Mange af dem risikerer at må gå fra hus og hjem.

Det skriver Socialforvaltningen i et notat til kommunens socialudvalg ifølge Information.

- Udsættelse fra boligen kan udgøre starten på en større social deroute for borgeren. Samtidig har udsættelser store økonomiske konsekvenser for kommunen i form af øgede udgifter til midlertidige tilbud og støtte til borgeren, skriver forvaltningen videre.

- Også boligorganisationerne oplever tab, fordi de udsatte borgere sjældent har midler til at dække restancer og udgifter ved udsættelsen. 

Ifølge Palle Adamsen, der er formand for Danmarks Almene Boliger (BL), er det "ulykkelig situation".

- Loftet rammer hårdt i hele landet, men særligt i København forventer vi, at mange ikke længere kan betale deres husleje. I værste fald ender det med, at folk må udsættes, siger Palle Adamsen ifølge Information.

- Det bekymrer os, for vi har siden 2010 arbejdet målrettet for at reducere antallet af udsættelser, og det er faktisk lykkedes. Vi er bange for, at kurven vender nu.

 

FAKTA: Sådan fungerer kontanthjælpsloftet Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget folk kan modtage i offentlige ydelser. Den 14. september tid finder kontanthjælpsmodtagere ud af, hvor stor reduktionen i deres ydelse bliver som følge af regeringens kontanthjælpsloft.   Her er en oversigt over, hvordan loftet kan påvirke kontanthjælpsmodtageres økonomi og boligsituation:   * Kontanthjælpsloftet er som følger:   - Enlige uden børn: 13.121 kroner om måneden - Enlige forsørgere med et barn: 15.031 kroner om måneden - Enlige forsørgere med to eller flere børn: 15.385 kroner om måneden - Samlevende og gifte uden børn: 10.849 kroner om måneden - Samlevende og gifte med et eller flere børn: 14.416 kroner om måneden   * Hvis de samlede ydelser, en person modtager, overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte. Der bliver ikke skåret i børnerelaterede ydelser og selve kontanthjælpen. * Kontanthjælpsloftet omfatter også folk, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp. For de personer er det månedlige beløb, man kan modtage, lavere. * Loftet træder i kraft, så snart man begynder at modtage sin ydelse. * De nye regler trådte i kraft 1. april 2016.   Kilde: Aftaleteksten om kontanthjælpsloftet   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.